Fup-fond meldt for bedrageri

Fusk-forretningerne Fundraiser Danmark og Foreningen Ønskebørn er blevet politianmeldt for bedragei af landsdækkende butikskæde

Lars Elsborg der ejer ØnskeBørn A/S har nu politianmeldt Fundraiser Danmark og Foreningen Ønskebørn for bedrageri - han mener, atr de to fup-forretninger misbruger hans firmanavn. (Foto: Ernst Van Norde)
Lars Elsborg der ejer ØnskeBørn A/S har nu politianmeldt Fundraiser Danmark og Foreningen Ønskebørn for bedrageri - han mener, atr de to fup-forretninger misbruger hans firmanavn. (Foto: Ernst Van Norde)

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt af Fundraiser Danmark eller Foreningen Ønskebørn? Så send en mail eller en SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Politiets har tilsyneladende rimeligt travlt med at kigge firmaet Fundraiser i kortene. Torsdag kunne Ekstra Bladet afsløre at firmaet samlede penge ind til den ulovlige fond Foreningen Ønskebørn og at firmaet var meldt til politiet for at snyde ansatte for løn.

I dag kan Ekstra Bladet så fortælle, at Fundraiser Danmark er blevet politianmeldt for bedrageri af den landsdækkende butikskæde ØnskeBørn A/S. Kædens ejer har nemlig hørt fra en række af fup-firmaets kunder, at Fundraiser Danmark misbruger ØnskeBørns navn, når de ringer til kunder og vil sælge kaffe, chokolade eller kontorartikler.

- De sagde til deres kunder, at de ringede fra Fundraiser Danmark og Foreningen Ønskebørn, som er dannet af en kæde, der har butikker over hele landet, fortæller Lars Elsborg, der er direktør i ØnskeBørn A/S.

Læs også:

Se også: Fundraiserfirma: Samler penge ind til ulovlig fond

- Det er jo snyd og bedrag, og det er bare ikke i orden. Vores navn bliver pludselig hevet ind i noget, der er bedrageri, siger Lars Elsborg, som først forsøgte at kontakte Foreningen Ønskebørn, men han kunne ikke finde andet end et falsk telefonnummer.

Så tog han kontakt til Fundraiser Danmark.

- Da jeg taler med den stakkels receptionist, kan jeg godt mærke, at der er et eller andet rivende galt, fordi vi kommer ikke videre. Hun kan ikke stille mig nogen steder hen, siger Lars Elsborg, der senere bliver ringet op af en kvinder, der udgiver sig for at være formand for foreningen.

- Hun skældte mig hæder og ære fra, forklarer Lars Elsborg, hvis advokat efterfølgende melder Fundraiser Danmark og Foreningen Ønskebørn til politiet.?

Læs også: Se også: Lokker arbejdsløse med fantasiløn Lokker arbejdsløse med fantasiløn

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fundraiser Danmarks 22-årige direktør Victoria Riber Hansen og firmaets egentlige bagmand Casper Kristensen, der tidligere hed Jørgen Wessel og blev afsløret i erhvervsfuskeri af Ekstra Bladet.

1 af 2 Casper Kristensen, der tidligere hed Jørgen Wessel, er Fundraiser Danmarks hemmelige bagmand. Han gemmer sig bag en 22-årig kvindelig direktør. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Lars Elsborg der ejer ØnskeBørn A/S har nu politianmeldt Fundraiser Danmark og Foreningen Ønskebørn for bedrageri - han mener, atr de to fup-forretninger misbruger hans firmanavn. (Foto: Ernst Van Norde)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere