Fond-fuskere: Fik spørgsmål om børn - smed røret på

Fundraiser Danmarks telefonsælger smed røret på, da Dorte bad om navnet på det seneste barn, som deres godgørende arbejde havde hjulpet

Dorte Sødal Wolter kunne fredag læse om Fundraiser Danmark i Ekstra Bladet. Det firma kender hun kun alt for godt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Dorte Sødal Wolter kunne fredag læse om Fundraiser Danmark i Ekstra Bladet. Det firma kender hun kun alt for godt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Siden Ekstra Bladet fredag afslørede telesalgsvirksomheden Fundraiser Danmark i omfattende fusk, er det væltet ind med henvendelser fra læserne. Alle vil gerne fortælle om deres dårlige oplevelser med firmaet og fonden Foreningen Ønskebørn, som Fundraiser Danmark påstår, at de rejser penge til.

Men endnu har avisen ikke hørt fra et eneste barn, der er blevet hjulpet af Foreningen Ønskebørn.

Læs også:

Se også: Fundraiserfirma: Samler penge ind til ulovlig fond

Det tror Dorte Sødal Wolter fra Regstrup ved Holbæk, at der er en meget logisk grund til.

– Der er ingen børn. Der har aldrig været nogen børn, og det er jo det, der er det allermest groteske ved det her, siger hun.

Som medejer af firmaet Dansk Bilspedition A/S har Dorte Sødal Wolter tidligere haft dårlige erfaringer med at støtte et lignende foretagende. Derfor var hun på vagt, da hun 24. januar i år blev ringet op af en kvindelig sælger fra Fundraiser Danmark.

Læs også:

Se også: Fup-fond meldt for bedrageri

– Vi diskuterer i længere tid og jeg prøver at forklare, at hendes firma ikke hjælper nogen børn, men at hendes chefer bare sidder og scorer kassen. Til sidst siger jeg, okay så giv mig navnet på det sidste barn, som Foreningen Ønskebørn har hjulpet, fortæller Dorte Sødal Wolter.

Det siger telefonsælgeren, at Dorte godt kan få, men beder hende om at hænge på, imens hun taler med sin chef.

– Jeg venter et par minutter, så bliver røret lagt på, forklarer Dorte Sødal Wolter.

Læs også: Se også: Lokker arbejdsløse med fantasiløn Lokker arbejdsløse med fantasiløn

Ekstra Bladet ville gerne havde spurgt Fundraiser Danmarks 22-årige direktør Victoria Riber Hansen og virksomhedens egentlige bagmand Casper Kristensen, hvorfor de ikke vil svare på Dortes simple spørgsmål. Ingen af dem har dog svaret på vores henvendelser.

1 af 2 Ekstra Bladet har flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fundraiser Danmarks bagmand Casper Kristensen. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Dorte Sødal Wolter kunne fredag læse om Fundraiser Danmark i Ekstra Bladet. Det firma kender hun kun alt for godt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere