Fire dræbt i monsterstorm

650.000 er uden strøm efter den voldsomme snestorm, der nu er ved at tage af

AP Photo/Gene J. Puskar
AP Photo/Gene J. Puskar

Mindst fire er blevet dræbt som følge af den voldsomme snestorm 'Nemo', der har ramt USA og Canada.

To er omkommet i trafikulykker i den canadiske provins Ontario, mens der har været mere end 500 vejr-relaterede ulykker.

New York og Connecticut har haft et dødsfald hver.

Ifølge CNN blev den 74-årige Muril Hancock dræbt af en bil i Poughkeepsie , da han var ude for at lufte sin hund i går. Den 18-årige fører af bilen mistede kontrollen over bilen i snemasserne, og Hancock døde efterfølgende af sine skader.

Hans søster Sharon Hancock siger til CNN, at hendes bror elskede at fiske og gå på jagt, ligesom han spillede guitar og lyttede til jazz.

Læs også:

Se også: Historisk stor snestorm på vej mod USA

- Han købte min første bil til mig, han sendte mig på college, og han ringede trofast til mig hver lørdag eller søndag klokken syv. Han var den bedste bror, siger hun.

Enkelte steder er der, ifølge CNN, faldet helt op til en meter sne, værst i den nordøstlige del af landet.

På Long Island Expressway forsøger politiet at fjerne 100 biler, der er strandet på grund af stormen.

En af dem er Richard Ebbrecht, der er kiropraktor. Han forlod sit kontor i Brooklyn omkring kl. 15 i går for at køre hjem til Middle Island, New York. Men han sad fast omkring seks-syv gange undervejs på blandt andet Long Island Expressway og lagde sig til sidst til at sove i bilen kun tre kilometer fra hjemmet.

Ikke så historisk som forudset
Da det begyndte at lysne, gik han hjem.

- Det var meget iset under min bil. Det er derfor, min bil stadig står der, siger han til New York Post.

Men her til aften, dansk tid, er snestormen nu ved at tage af flere steder, og myndighederne kæmper nu for at få lufthavne og tog tilbage i drift. Tre af New Yorks travleste lufthavne har nu genoptaget flyvningen i begrænset opfang, mens mindre lufthavne fortsat var lukkede.

Læs også:

Se også: Snestorm stopper alle flyvninger til og fra New York

The Weather Channel fortæller, at mere end 650.000 mennesker er uden strøm. Men stormen nåede altså ikke helt de historiske højder, som det ellers var blevet forudsagt. Men Portland, Maine, har sat sin snerekord lørdag morgen med mere end 73 centimeter sne.

Stormen er en kulmination på en konvergens mellem en kold- og varmfront og startede for alvor fredag morgen, hvor den trak sig ind over dele af New York.

1 af 11 Sne og is dækker facaden af en bygning i Boston tidligt lørdag morgen. Foto: AP Photo/Gene J. Puskar
2 af 11 Sådan kan man jo også gøre opmærksom på sig selv. Her i New York's Central Park. Foto: AP/Richard Drew
3 af 11 Robert Burck, der også er kendt som 'Den nøgne Cowboy' optræder i snestorm på Times Square i New York i går. Foto: AP Photo/Frank Franklin II
4 af 11 En fodgænger har spændt skiene for på de snedækkede gader i Boston. Foto: AP Photo/Gene J. Puskar
5 af 11 Foto: AP/Charles Krupa
6 af 11 Eguin Belasquez hjælper sin kammerat med at komme ud af sin indkørsel i Sea Cliff, New York. Foto: AP/Kathy Kmonicek
7 af 11 AP Photo/The News-Times, Carol Kaliff
8 af 11 AP Photo/Gene J. Puskar
9 af 11 En mand skovle sne i Chinatown i Boston. Foto: AP/Charles Krupa
10 af 11 En kvinde tjekker sin mobiltelefon uden for Lincoln Center i New York. Foto: AP/Richard Drew
11 af 11 AP Photo/Gene J. Puskar
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere