Islamfilm: Død og ødelæggelser

Tre dræbt i Pakistan under voldsomme protest-demonstrationer mod islamkritisk film. Protesterne har i løbet fredagen bredt sig til adskilige muslimske lande.

Pakistan - og andre muslimske lande - har dagen igennem været præget af døde, sårede og brande under urolighederne som følge af protesterne mod den islam-kritiske film, der indtil nu har kostet 31 mennesker livet. (Foto: AP)
Pakistan - og andre muslimske lande - har dagen igennem været præget af døde, sårede og brande under urolighederne som følge af protesterne mod den islam-kritiske film, der indtil nu har kostet 31 mennesker livet. (Foto: AP)

En tv-chauffør blev dagens første dødsoffer, da han kom i skudlinjen mellem politiets sikkerhedsstyrker og anslået 15.000 demonstranter i Peshawar i Pakistan, hvor alle egne er præget af voldsomme demonstrationer mod den amerikanske anti-islamiske film 'Innocence og Muslims.'

To andre er også meldt dræbt ved skud og adskillige meldes sårede, blandt andet af skud, heriblandt tre politifolk.

I Peshawar gik det mest håndfast ud over to biografer, der blev brændt af. Derudover har der været sammenstød mellem politi og vrede demonstranter i Lahore, Karachi og hovedstaden Islamabad, fortæller Associated Press.

Frygt for bomber
Pakistan har nu været præget af uro i en uge på grund af filmen. For at besværlige de militantes organisering af urolighederne har regeringen i formiddag blokeret al mobiltelefoni i 15 større byer. Man frygter, at der vil blive detoneret bomber under demonstrationerne, oplyser en embedsmand fra indenrigsministeriet til Associated Press.

Tidligere har Pakistan blokeret for adgang til youtube.com, der har afvist at fjerne filmen.

Premierministeren: Lige så slemt som holocaust
Premierminister Raja Pervaiz Ashraf opfordrede for få timer siden det internationale samfund til at vedtage love, der forbyder fornærmelser mod profeten Mohammed.

- Hvis benægtelser af holocaust er en forbrydelse, så er en nedgørelse og en nedværdigelse af profeten også en forbrydelse, siger han.

Uro og afbrændinger i mange lande
Urolighederne begrænser sig ikke kun til Pakistan, men har bredt sig til en stribe andre lande, hvor amerikanske flag og billeder af præsident Obama brændes af.

I Irak er 3.000 på gaden i Basra, hvor flag med 'Død over Amerika' er hejst.

Amerikanske flag og billeder af Obama er ligeledes brændt af i Sri Lankas hovedstad Colombo, hvor urolighederne lige nu skønnes at omfatte 2000 demonstranter.

Et tilsvarende antal drager gennem gaderne Bangladesh' hovedstad Dhaka. Her foregik også rituelle afbrændinger af flag og billeder, inclusive det franske flag, fordi Mohammed-karrikatuer også er kendt fra fransk presse. der er indtil videre ingen oplysninger om, hvorvidt protesterne nogle steder også har været vendt mod Danmark, der så at sige bertragtes som karikaturernes Moder.

31 dødsofre
Filmen 'Innocence og Muslims' har nu gennem ti dage været årsag til voldsom uro i store dele af den muslimske verden og har indtil nu kostet 31 menneskeliv

Den blev indledt med et angreb på den amerikanske ambassade i Libyen, hvor ambassadøren og tre andre ansatte blev dræbt.

Vreden er rettet mod USAs regering, selv om filmen er produceret privat af en egyptisk kopter-kristen, bosat i USA.

Læs også:

Se også: Mohammed-krise raser videre

1 af 5 I titusindvis er demonstranter i gadekampe med politiet i Pakistan - og i flere andre lande. Tre pakistanere er dræbte i krydsilden og adskillige er sårede (foto: AP)
2 af 5 Tre er døde og adskillige er blevet såret under urolighderne i Pakistan (Foto: AP)
3 af 5 Frygt for bomber i dagens voldsomme protester, har fået myndighedernei Pakistan til at blokere mobiltelfoni for at hindre de militante i at organisere urolighederne, der i morges kostede en tv-chauffør livet. (Foto: AP)
4 af 5 Profet-fornærmelser er lige så forbryderisk som at benægte holocaust, siger Pakistans premierminister og opfordrer alle lande til at forbyde Mohammed-karrikaturer (Foto: Zuma Press)
5 af 5 Pakistan - og andre muslimske lande - har dagen igennem været præget af døde, sårede og brande under urolighederne som følge af protesterne mod den islam-kritiske film, der indtil nu har kostet 31 mennesker livet. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen