Stort studie: Enebørn er langt mere overvægtige

Hvis du kun har et enkelt barn, bør du være opmærksom. En europæisk undersøgelse viser, at enebørn har langt større risiko for overvægt

Der er dårligt nyt til forældre, der kun har et enkelt barn.

Et stort europæisk studie viser nemlig, at enebørn har hele 50 procent større risiko for overvægt, end de børn, der har søskende. Det skriver forskning.no.

Undersøgelsen er baseret på omkring 13.000 børn mellem to og ni år, der er bosat i otte forskellige europæiske lande.

Ældre enebørn har det værst
Undersøgelsen tegner desuden et billede af, at de ældste enebørn har endnu større risiko for overvægt. Her er procenten nemlig oppe på 70.

Derfor tyder noget på, at jo længere et barn er det eneste i flokken, jo større er sandsynligheden for, at barnet lider af overvægt.

Mad som belønning
Forskerne har haft fokus på kosten, hvor ofte børnene leger ude og hvor meget tid, de bruger på computer og tv.

Resultatet viser, at flere af etbarnsforældrene bruger mad som en belønning, og de tillader tv og computer i soveværelset.

Det er altså nogle af de faktorer, som forskerne mener kan have en betydning for børnenes overvægt.

Fokus på børn og fedme er vigtigt
Forfatterne af studiet påpeger dog, at der kan være svagheder i datagrundlaget, fordi det var forældrene selv, der rapporterede om familiens livsstil.

Studiet er det første af sin slags, som udelukkende har haft fokus på fedme blandt enebørn og børn med søskende.

Det siger Monika Hunsberger, der har været med i den europæiske undersøgelse, og som er kostekspert og sundhedsforsker ved universitetet i Göteborg.

-Tidligere er der blevet forsket mest i psykologiske og fysiske faktorer, men vi har set på familiestruktur og livsstil som det vigtigste.

Monika Hunsberger mener, at der har været for lidt forskning i børn i Europa.

Der er næsten 22 millioner overvægtige børn i Europa

0 kommentarer
Vis kommentarer