Sygeplejerske: 'Vi opererede på skudofferet, mens de raserede lige foran'

Sygeplejersken Kirsten var inde hos skudofferet, da op mod 80 mænd gik amok på skadestuen i forsøget på at finde ham

Sygeplejersken befandt sig på traumecenteret med det 26-årige skudoffer. (Foto: Ernst Van Nordre)
Sygeplejersken befandt sig på traumecenteret med det 26-årige skudoffer. (Foto: Ernst Van Nordre)

Natten til tirsdag kommer en 26-årig mand ind på akutafdelingen på Odense Universitetshospital. Han er blevet skudt to gange og stukket med kniv i benet.

Han er offer for dramaet, der kort tid forinden udspillede sig i bydelen Vollsmose.

Da han kommer ind på sygehuset, tager et hold på 15 læger og sygeplejersker imod ham. Han bliver kørt ind på traumestue 1.

Inde hos skudoffer
Kort tid efter bliver døren til stuen låst. På sygehuset er de nu klar over, at et stort hold bøller fra Vollsmose nærmer sig skadestuen.

Kirsten er sygeplejerske på Odense Sygehus. Hun var inde hos det 26-årige offer på traumestue 1, da skadestuen blev løbet over ende.

- Vi var i gang med at operere på offeret og havde lige bedøvet ham, fortæller Kirsten.

Gennem døren kunne hun høre høje lyde og hurtige trin. Bøllerne svingede rundt med deres køller lige foran stuen.

- Vi fortsatte uforstyrret på stuen. Heldigvis varede seancen med bøllerne kun 5-10 minutter, beretter sygeplejersken.

- Jeg var meget bange
Det var dog et par meget ubehagelige minutter for Kirsten. Hun kunne høre, hvordan billeder blev revet ned og truende ord truene ord føg igennem luften.

- Jeg var meget bange for, at de kom ind på stuen, for de løb jo lige forbi.

Kirsten vidste godt, at det ikke var hende, de ville have fat i. Alligevel havde hun dog udtænkt en nødplan, hvis de nu trængte ind på stuen.

- Hvis de var kommet ind, var jeg flygtet ud derfra, fortæller hun

Så galt gik det dog ikke. Kirsten fortsatte derfor sit arbejde og kort tid efter bøllerne havde forladt stedet, fragtede hun offeret hen på en anden operationsstue.

Kirsten har efterfølgende ikke været bange for at gå på arbejde på sygehuset.

- Det har påvirket mig på den måde, at jeg nu frygter, at sygehuset ikke længere er et 'helligt' sted.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere