Pinsen har eksisteret længe før der var tænkt på justitsminister Morten Bødskov.
Men det er forståeligt, hvis nogen kommer til at tænke på politikere, når vi skal kigge på baggrunden for pinsen.
For kodeordet er tungetale. Det betegnes som helt eller delvist uforståelige lyde, som frembringes i en art ekstase.
Altså en slags religiøs forløber for politikernes 'snakken sort', derfor den lidt upassende sammenligning i indledningen.
Pinsen falder 50 dage efter påske og ti dage efter Kristi Himmelfartsdag.
Mens påsken kendes af de fleste - det der med den sidste nadver, korsfæstelsen og genopstandelsen - og som enkelte måske erindrer, at 40 dage senere drog Jesus til himmels og satte sig ved siden af farmand, så er pinsens baggrund mindre udbredt.
Julen kan vi alle sammen, det er noget med Jesus' fødsel.
Derfor har du fri Store Bededag
Påske-fakta: Derfor fejrer vi Skærtorsdag
Påske-fakta: Derfor fejrer vi Langfredag
Påske-fakta: Derfor fejrer vi påskelørdag
Påske-fakta: Det står påskedag for
Det handler Kristi Himmelfartsdag om
Apostlene var ti dage efter himmelfarten samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot og så blev festen påvirket af 'en lyd som af et kraftigt vindstød' og tunger af ild kom til syne og satte sig på hver af dem.
De blev fyldt af helligånden - man kan altså sige at en god uges tid efter Jesus rejste den ene vej, så kom Helligånden i den modsatte retning.
Uanset årsagen så skulle denne begivenhed betyde, at apostlene pludselig kunne tale på andre tungemål og derfor kunne de udbrede det kristne budskab til mange jøder fra forskellige dele af verden, der var i Jerusalem.
Det kalder man 'pinse-underet'.
Mange kristne trosamfund - især Pinsekirken - lægger meget vægt på denne begivenhed samt tungetalen og de øvrige nådegaver Helligånden menes at udstryre de genfødte kristne med.
Også denne religiøse højtidlighed har gennem årene været genstand for verdslige handlinger, hvis baggrund det kan være vanskeligt at gennemskue. En tradition siger, at pinsemorgen skal man gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da det giver lykke resten af året.
Vi kan ikke garantere, at der er sund fornuft i at feje skidt ind på gulvene.