ØK sælger EAC Nutrition

Østasiatisk Kompagni sælger EAC Nutrition. Dermed får koncernen forrygende 3. kvartal, og den opjusterer endnu en gang forventninger til regnskab

Østasiatisk Kompagni (ØK) sælger EAC Nutrition, der producerer og sælger mælkeerstatninger og andre produkter til småbørn, til Royal Numico N.V for en samlet pris på ni milliarder kroner.

Salget er betinget af en godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling, og hvis godkendelsen kommer i hus, bliver handlen gennemført før udgangen af december i år. Det skriver koncernen i en fondsbørsmeddelelse.

EAC Nutrition har i år haft en rekordhøj omsætning på 1789 millioner kroner i årets første måneder, med et driftsresultat på 211 millioner kroner.

Efter salget vil ØK omfatte tre forretninger: EAC Foods, EAC Industrial Ingrediens og EAC Moving & Relocation Services .