Annonce:
Annonce:

Frikender sig selv

Københavns Kommune har gransket Jacob-skandalen i fem dage

Annonce:
Følg Samfund
Københavns Kommune frikender sig selv fuldt og helt for Jacob Hansens uværdige død. Lægerne skulle have tvangsfjernet Jacob Hansen, hvis den maniodepressive, demente og konstant faldende mand ikke skulle opholde sig i sit eget hjem.

Det er resultatet af den undersøgelse, som Københavns Kommune nu har foretaget af sig selv - og som familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i dag klokken 11 personligt vil præsentere for Jacob Hansens datter, Tina Hansen.

Resultatet virker dog forstemmende mangelfuldt på lige nøjagtig de punkter, hvor man kunne anklage borgmesterens 'system' for at svigte. Hvad Bo Asmus Kjeldgaard ikke kunne svare på, er nemlig nogle af de helt centrale spørgsmål i sagen:

Hvorfor forvaltningen først i december 2001 skønner, at Jacob Hansen ikke kan klare sig selv? Først da bliver han skrevet op til et bo-tilbud for psykisk syge. Lang tid før dette har datteren råbt op om, at hendes far ikke kunne klare sig selv.

Hvorfor forvaltningen installerer en døgnvagt i Jacob Hansens hjem 8. juli i år. Netop samme dag, som Tina Hansen tager på besøg hos sin bror i Holland? Seks dage senere fjernes vagten igen - det er nøjagtig samme dag, som Tina Hansen er hjemme igen.

I går sagde Bo Asmus Kjeldgaard, at han ikke vidste, hvorfor forvaltningen skønnede, at Jacob Hansen blev væsentlig bedre, helbredsmæssigt, på kun seks dage.

HELT UHOLDBAR
Af plejernes meddelelsesbog fremgår det, at situationen i nøjagtig de seks dage er helt uholdbar, blandt andet skriver en plejer 8. juli, at 'det bliver hans død, det her ...

Borgmesteren kunne heller ikke svare på, hvorfor forvaltningen først får installeret et nødkald, et tissebækken og nedhøvlede dørtrin i Jacob Hansens hjem i starten af juli. Det er et halvt år efter, at forvaltningen har skrevet Jacob Hansen op til en rigtig plejehjemsplads - hvor der var 18 måneders ventetid ...

Ekstra Bladet må ikke se redegørelsen, fordi der står personfølsomme oplysninger i den, men i går sagde sagde Bo Asmus Kjeldgaard:

- Skal der tages tvang i brug, er det lægen, der skal gøre det i relation til psykiatri-lovgivningen. Det kan kommunen ikke gøre. Det vil sige, at det var lægen, der kunne træffe afgørelse om tvangsindlæggelse, siger han.

LOV MÅ ÆNDRES
Bo Asmus Kjeldgaard hæfter sig i stedet ved, at Jacob fra marts til juni får en aflastningsplads på et plejehjem i Bagsværd. Den ønskede den da 62-årige demente mand ikke - han ville tilbage til Amager, hjem.

Borgmesteren påpeger også, at forvaltningen tilsyneladende lod Sundby Nord overskride budgettet, alene for at Jacob Hansen kunne få en ordentlig behandling. Hvor meget budgettet blev overskredet med, står ifølge Bo Asmus Kjeldgaard dog ikke i redegørelsen.

Familie- og arbejdsmarkedsborgmesteren erindrer om, at hvis kommunen skulle have handlet anderledes, må politikerne på Christiansborg ændre loven.

Om få dage venter Tina Hansen Amager Hospitals redegørelse af sagen.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: