Annonce:
Annonce:

Lykke Nielsen: Jeg var tæt på selvmord

'Mine kære ved, at jeg vil hjælpes herfra', siger Lykke Nielsen, som var på vej til selvmord i påsken

Kræftsyge Lykke Nielsen mener, Diana Benneweis burde hædres for at gøre en ende på sin fars lidelser. Selv ønsker Lykke, at hendes kære hjælper hende på vej, når sygdommen bliver for voldsom. (Foto: Ole Steen)
Kræftsyge Lykke Nielsen mener, Diana Benneweis burde hædres for at gøre en ende på sin fars lidelser. Selv ønsker Lykke, at hendes kære hjælper hende på vej, når sygdommen bliver for voldsom. (Foto: Ole Steen)
Annonce:
Følg Samfund

I påsken i år gjorde kræften så ondt, at Lykke Nielsen var tæt på sige farvel til livet.

- Jeg var på vej til selvmord. Jeg hældte 230 mg morfin indenbords og tænkte, da jeg slugte medicinen 'Nu er jeg måske på vej væk'. Men jeg havde så mange smerter, at jeg var ligeglad, fortæller den 59-årige skuespiller og forfatter til Ekstra Bladet.

Hun bakker 100 procent op om Diana Benneweis' beslutning om at ende sin fars liv og lidelser for 13 år siden. Selv ønsker skuespilleren, at hendes nærmeste skal gøre det samme, når tiden er inde.

Ja til aktiv dødhjælp
I godt to år har Lykke kæmpet mod kræften, der i februar 2004 startede som en knude i brystet, og siden -trods talrige skrappe behandlinger -nådeløst har spredt sig til det meste af kroppen.

Annonce:

I dag kan hun ikke synke sin mad, skal have medicin for at holde sig i gang, medicin for at sove og -ikke mindst -medicin for de hæslige smerter. At hun stadig lever, overrasker hende selv.

- I påsken fik jeg det helt forfærdeligt. Jesper og jeg skulle have været til Berlin og skrive slutseddel på en treværelses lejlighed, som jeg havde tænkt, vores søn skulle arve. En skøn treværelses midt i Berlin til bare 777.770 kroner - med altan, elevator og alt. Men jeg blev så syg med vand i lungerne og ondt over alt, at vi aldrig kom af sted. Der var dér, jeg for alvor blev fortaler for aktiv dødshjælp.

Ingen nedskrevet aftale
- Nu er jeg jo glad for, at der ikke stod én med sprøjten lige der, fordi der alligevel var lidt mere at gøre for mig, men både Jesper (gemalen Jesper Klein, red.) og min søster ved, at jeg gerne vil hjælpes herfra, når der ikke er mere at gøre.

Annonce:

- Det er ikke sådan, at der ligger en nedskrevet aftale om, hvordan det skal ske, men mine kære kender min holdning. Er jeg ved bevidsthed bliver det noget med at sende hinanden det blik, der siger 'nu er det nu, det skal slutte'. Til den tid er det ikke mig, det er synd for, men for dem, der skal træffe beslutningen og føre den ud i livet - for det er jo forbudt, selv om det er til alles bedste. Selv i dag kan jeg se, hvordan Jesper lider nærmest mere end mig på grund af min sygdom.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: