Hans Engell forlader Ekstra Bladet

Ekstra Bladets administrerende chefredaktør Hans Engell forlader sin stilling. Han erstattes af Poul Madsen, som kommer fra gratisavisen 24timer

Hans Engell fratræder posten som administrerende chefredaktør på Ekstra Bladet. Han erstattes af Poul Madsen, som kommer fra 24timer. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Hans Engell fratræder posten som administrerende chefredaktør på Ekstra Bladet. Han erstattes af Poul Madsen, som kommer fra 24timer. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Følg Samfund

Ekstra Bladets administrerende chefredaktør Hans Engell forlader sin stilling. Han erstattes af Poul Madsen, som i en periode har bestridt posten som chefredaktør for gratisavisen 24timer.

- Hans Engell har ydet en fornem indsats gennem 7 år på en af branchens vanskeligste chefredaktørposter og afleverer en sund avis til sin efterfølger, siger Jørgen Ejbøl, formand for bestyrelsen for JP/Politikens Hus A/S, i en pressemeddelelse.

Hans Engell udsendte kort efter en mail til samtlige medarbejdere på Ekstra Bladet, hvori han blandt andet skriver:

- Personligt siger jeg hver eneste kollega på redaktionen og i de kommercielle afdelinger tak for et herligt, humørfuldt, kontant og inspirerende samarbejde - festlige stunder - og flotte resultater. Hvor har jeg dog lært meget af jer på denne avis - og hvor har vi kunnet sætte mange ny ting i søen samtidig med, der var styr på pengesagerne.

- Ekstra Bladet er i dag en moderne medievirksomhed både på print, nettet og web-tv. Klar til fremtidens udfordringer med nye tillæg i avisen og førende i udviklingen på net og web-tv.

Marianne Gram og Claus Johansen udgør 24timers nye chefredaktion. Marianne Gram bliver ansvarshavende chefredaktør, og Claus Johansen udnævnes ligeledes til chefredaktør. De har begge været redaktører på 24timer og har tidligere været ansat på både Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken.

24timer blev i august Danmarks største gratisavis med 472.000 læsere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde