Chok: Her er rent

Morgenen derpå på Nørrebro i København - kun glasskår vidner om gigantisk gadefest

En ganske ren Nørrebrogade ... (Foto: Daniel Hjorth)
En ganske ren Nørrebrogade ... (Foto: Daniel Hjorth)

Kun glasskår på cykelstierne enkelte steder vidner om den gigantiske gadefest, der i aftes og nat udspillede sig i København.

Gadefest-fænomenet Distortion indledte sin bydels-runde på Nørrebro. Men hvor festen tidligere år har været udskældt for de store mængder efterladt skrald, var der her torsdag morgen nærmest pinligt rent.

Og Distortion-folkene lovede da også, at gaderne ville være rene, når beboerne på Nørrebro, Vesterbro og området ved Havnefronten vågner op efter festlighederne.

- Vi har ligesom sidste år lavet et samarbejde med Center for Renhold i Københavns Kommune. Det er de bedste på området og kan udrette mirakler. Så jeg er helt tryg på den front, lød det fra talsmand Christian Langballe.

Lidt skrald langs søerne og et endnu uafhentet plastic-toilet til damer ved Assistens Kirkegård vidner ud over glasskårene om, at der vist nok har været fest.

Og fest var der.

Allerede først på aftenen i går stod folk som sardiner i en dåse i gaderne, men det generede ingen. Stemningen var helt i top, og fremmødet så ud til at at matche de seneste års tal på 80.-100.000 gæster, rapporterede Ekstra Bladets udsendte i aftes.

I aften går det løs på Vesterbro.

Se også: TV: Halvnøgne frisørdamer til Distortion





1 af 2 Og der er også rent på Dronning Louises bro. (Foto: Daniel Hjorth)
2 af 2 En ganske ren Nørrebrogade ... (Foto: Daniel Hjorth)
0 kommentarer
Vis kommentarer