I 2012 brugte statsadministrationen mere end 18 millioner kroner på såkaldte engangsvederlag, herunder bonusser til de i alt 224 allerøverste chefer - fra departementschefer til styrelsesdirektører og afdelingschefer, skriver Politiken.
Beløbet fremgår af en ny opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet med ansvar for blandt andet personale og løn.
Men det er ifølge flere eksperter tvivlsomt, hvad skatteyderne får ud af denne udbredte resultatløn.
- Mange offentlige chefer ville levere arbejdsindsatsen, uanset om de fik den bonus eller ej, fordi de i forvejen har et højt lønniveau.
- Resultatløn bygger på en misforstået tro på, at små økonomiske incitamenter altid vil få folk til at yde en ekstra indsats, siger professor i statskundskab på RUC, Bent Greve, til Politiken.
I gennemsnit får en departementschef 74.000 kroner om året i bonus oven i sin løn, mens en styrelsesdirektør og en afdelingschef får henholdsvis 88.000 og 71.000 kroner om året i gennemsnit.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, har sammen med en kollega intensivt studeret brugen af kontrakter og resultatløn gennem en årrække.
Han mener, at brugen af resultatløn er kørt af sporet.
- For direktørerne viser det sig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de resultater, de har opnået i løbet af et år, og den resultatløn, der bliver udbetalt.
- De engangsvederlag, der bliver udbetalt af staten, bliver i ret høj grad udbetalt på grundlag af andre og skønsmæssige kriterier, siger Jørgen Grønnegård Christensen til Politiken.
På grund af ferie har det ikke været muligt for Politiken at få nogen fra Moderniseringsstyrelsen til at stille op til interview.
