Annonce:
Annonce:

Mærsk sejler ammunition til diktatur-stater

Dobbeltmoral? Ane Mærsk kalder sig humanist, men bevæbner samtidig nogle af verdens værste brutale regimer

Så meget sejlede Mærsk Illinois i november sidste år til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Privatfoto
Så meget sejlede Mærsk Illinois i november sidste år til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

- Jeg er humanist af sjælen, det betyder utrolig meget for mig også den dag i dag.

Sådan siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i marts i et de få interview, hun har givet, siden hun overtog førersædet i A.P. Møller-Mærsk. Men den lyseblå aura af rettidig omhu, som formanden for A.P. Møller Fonden forsøger at opbygge om sig selv og sin virksomhed, står i skærende kontrast til virkeligheden.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Mærsk via sit amerikanske datterselskab i november 2012 sejler 22 ton ammunition af forskellig slags til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De to diktaturstater hører til verdens værste regimer og undertrykker ikke kun deres egne befolkninger på den mest bestialske vis, de er også mistænkt for at pumpe våben ind i den syriske borgerkrig og bevæbne islamisk-fundamentalistiske oprørsgrupper.

Annonce:

- At sejle mere end 20 ton ammunition af forskellig slags til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i november er højst uansvarligt. For det første slår begge stater hårdt ned på demokratibevægelser, og for det andet spiller de en aktiv rolle i at bevæbne syriske oprørere inklusive fundamentalistiske grupper, siger Sergio Finardi fra den amerikanske tænketank Trans Arms, der har forsket i den internationale våbenhandel i mere end 20 år.

Problematisk
Leverancerne af ammunitionen og militærudstyret er ikke ulovlige ifølge de danske eksportregler, for her er kun 22 lande lige nu på listen over destinationer, som rederierne ikke må sejle våben og ammunition til. Vicegeneralsekretær i Amnesty International Trine Christensen er alligevel ikke i tvivl om, at transporterne ikke ser godt ud:

- Leverancen af ammunition til to så repressive regimer som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i 2012 er problematisk. Vi kan ikke vide, hvem ammunitionen var beregnet til i Saudi-Arabien, men under alle omstændigheder er der tale om indirekte støtte til et af verdens mest undertrykkende regimer.

Ekstra Bladet har forsøgt at spørge Ane Mærsk om det dobbeltmoralske i at kalde sig humanist og samtidig bevæbne nogle af verdens værste regimer. Men svaret kommer fra en kommunikationschef, der svarer i øst, når vi spørger i vest.

Annonce:

- I november 2012 sejler Maersk Illinois 22 ton ammunition, kugler og militærudstyr til Saudi og Forenede Arabiske Emirater. Hvordan harmonerer den indirekte støtte til to af verdens mest brutale regimer med, at Ane Mærsk udtaler, at hun er humanist af sjælen?

’Maersk Illinois ejes og drives af Maersk Line Limited, et amerikansk datterselskab under A.P. Møller-Mærsk Gruppen. Maersk Line Limited sejler alt fra forsyninger til materiel og ikke mindst humanitær bistand for den amerikanske regering. Transporterne er omfattet af enten bilaterale aftaler mellem den amerikanske regering og destinationens regering eller af særlige handelsaftaler, der er udstedt af det amerikanske udenrigsministerium. Det er afsenderen, som skal sikre de nødvendige tilladelser eller licenser for de transporterede varer. Vi må derfor henvise til U.S. Department of State for specifikke oplysninger om indholdet af containere, og hvor de transporterede varer ender, når vi har leveret dem på bestemmelsesstedet’, skriver Louise Münter i en mail.

Ekstra Bladet har stillet fire opfølgende spørgsmål, men den kortfattede mail er det eneste svar, vi får fra rederigiganten.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET I DAG

- Han blev dræbt for at demonstrere - leverede Mærsk kuglerne?

- Amnesty: Vi har et ansvar

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: