Ekspert: Scharf bør ikke styre PET

Upassende opførsel over for kvindelige ansatte skaber uro i PET's personalegruppe

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

- Kan PET-chef Jakob Scharf ikke styre sit seksualliv på arbejdspladsen, så har han ikke kontrol nok over sig selv til at styre landets efterretningstjeneste.

Så klar lyder vurderingen fra lektor og kønsforsker Karen Sjørup fra RUC, efter Ekstra Bladet i dag har afsløret, at de politiansatte i PET i sidste uge har klaget til rigspolitichefen over Jakob Scharfs opførsel over for det kvindelige personale til firmafester og sammenkomster. Klagepunktet er et af en lang række punkter, som de politansatte har opsumeret over for rigspolitichefen, efter at politifolkene trak sig fra efterretningstjenestens samarbejdsudvalg den 13. september 2013.

Se også: PET-chef opfører sig upassende over for kvinderne

Ekstra Bladet har flere gange skrevet, hvordan efterretningstjenestens effektivitet lider under striden mellem medarbejdere og chefer. Karen Sjørup påpeger, at en topchefs upassende opførsel i sig selv kan skabe enorm uro i en personalegruppe.

Se også: PET-ledelsen krænker arbejdsregler

- Det er så uprofessionelt. Det skaber uro i personalegruppen, hvis man som arbejdsgiver giver de unge, smukke kvinder særlige privilegier, siger hun.

Karen Sjørup er også overbevist om, at selv om Ekstra Bladet har oprullet en lang række skandalesager omkring Scharf, så bliver det alligevel anklagerne om upasende opførsel, som kommer til at hænge længst på Jakob Scharf.

Se også: PET-skandalen: - Jeg har set kolleger stå som angste skolebørn

- I offentligheden er det noget af det mest pinlige, hvis man som arbejdsgiver ikke kan holde sig fra sine kvindelige underordnede. Det er utroligt dumt. Når du først en gang er anklaget, så hænger det på en, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere