TV: Dovne Robert på skærmen for 130 mio. russere

Nu har Rusland fået øjnene op for den dovne dansker, som har givet tv-interview til en gigantisk tv-station

Den dovne dansker Robert Nielsen har deltaget i alt fra debatprogrammer til realityshows det seneste år, hvor han har givet udtryk for sine kontroversielle holdninger om samfundet.

Nu er der endnu en udenlandsk mediegigant, der har fået øje på Robert, nemlig russiske NTV, der når ud til 130 millioner seere.

Se også: Dovne Robert til DF-leder: Vil du rydde Christiania?

Forleden lagde en freelancejournalist vejen forbi Dovne Roberts lille lejlighed på Nørrebro, hvor han spurgte ind til hans syn på arbejdsmarkedet.

- Hvordan belønner regeringen i Danmark folk i arbejde, og er det muligt at leve uden arbejde, var nogle af de spørgsmål som journalisten ville have svar på.

Robert selv troede først det var en fupmager, der ringede, da journalisten præsenterede sig i telefonen

Se også: Enhedslisten til Dovne Robert: Har du kun spørgsmål?

- Men han ville ikke have mit kontonummer, så jeg tænkte den sikkert var god nok, siger Dovne Robert.

Dovne Robert har tidligere været på forsiden af amerikanske New York Times og er også blevet interviewet af det franske nyhedsbureau AFP.

Se tv-klippet over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere