PET-konflikten optrappes

Politiforbundet går nu fra centralt hold ind konflikten mellem medarbejdere og ledelse i PET

Jakob Scharf (Arkivfoto: Jens Dresling)
Jakob Scharf (Arkivfoto: Jens Dresling)

Politiforbundet bakker nu officielt op om tillidsfolk i Politiets Efterretningstjeneste (PET), som har afbrudt samarbejdet med ledelsen. Det oplyser forbundet til Ritzau.

Politiforbundets næstformand, Claus Hartmann, fortæller, at han har fuld tillid til de tillidsfolk i PET, som har klaget til Rigspolitiet over forholdene i efterretningstjenesten.

Holder sammen: Jeg har tillid til Jakob Scharf som leder af Politiets Efterretningstjeneste, påpeger justitsminister Morten Bødskov. (Foto: Jens Dresling/Polfoto) Vagthund Anklage: Bødskov holder hånden over Scharf

- De har været modige og loyale og har fuld tillid herfra. Vi har fulgt problematikken tæt, lige fra samarbejdsproblemerne blev kendt. Og med stor bekymring, siger Claus Hartmann.

- Desuden har vi overbragt de bekymringer omkring ledelsens adfærd, som det er arbejdsgiverens ansvar at håndtere. Dem har vi en forventning om og tillid til bliver taget meget alvorligt og undersøgt efter bogen, siger han.

Forlanger handling
Desuden giver Politiforbundet en opsang til justitsminister Morten Bødskov (S).

- Vi forventer samtidig, at Justitsministeriet tager de uholdbare arbejdsforhold for alle ansatte alvorligt og får løst problemerne, siger Claus Hartmann.

Professor Anders Drejer opfordrer nu PET-chef Jakob Scharf til at gå efter, at de ansatte og ledelsen er havnet i en alvorlig historisk krise. (Foto: Polfoto) Vagthund Professor: Gå af Scharf

- Jeg vil gerne sætte en streg under, at det er uholdbart for vore medlemmer og de øvrige personalegrupper, sådan som arbejdsforholdene er lige nu. Derfor har vi en klar forventning om, at Justitsministeriet gør alt, hvad der skal til for at løse situationen, siger han.

Medarbejderne i PET opsagde i september samarbejdet med ledelsen, og der har i medierne været fremsat kritik mod både PET-chef Jakob Scharf og juridisk chef Lykke Sørensen.

PET-chef Jakob Scharf optrådte lidt for løssluppent, da han åbenlyst gramsede på en velvillig kvinde til en julefrokost, fortæller Ekstra Bladets kilder. (Foto: Jens Dresling) Vagthund PET-chef gramsede løs til jule-frokost

Adskillige klager
Forleden valgte administrationschef Mette Lyster Knudsen og hendes nærmeste underordnede at forlade deres stillinger i PET. Det er blevet betragtet som en fyring.

Rigspolitiet har oplyst, at man har modtaget to klager fra medarbejderne i PET. Klagerne er modtaget henholdsvis 28. oktober og 13. november.

Den seneste klage drejer sig om beskyldninger mod PET-chef Jakob Scharf om, at han har misbrugt oplysninger fra Pia Kjærsgaards (DF) kalender.

For dyre hotelovernatninger, rod i bilag og senest upassende opførsel over for de kvindelige ansatte har fået tilliden til PET-chefen til at smuldre. (Foto: Polfoto) Plus Møgsagerne hober sig op for Scharf

Scharf beskyldes for at ville forhindre Pia Kjærsgaard i at deltage i et besøg på Christiania med Folketingets Retsudvalg.

Den første klage drejer sig angiveligt om utilfredshed med PET-chefens opførsel under festlige sammenkomster i PET.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere