Rodman om Nordkorea: Nu tager folk mig seriøst

Dennis Rodman har planlagt endnu et besøg i det omstridte Nordkorea

Dennis Rodman sammen med Kim Jong Un til en basket-kamp under Rodmans sidste besøg i det lukkede land tilbage i februar måned. (Foto: AP)
Dennis Rodman sammen med Kim Jong Un til en basket-kamp under Rodmans sidste besøg i det lukkede land tilbage i februar måned. (Foto: AP)

Hør Dennis Rodman fortælle om sit forhold til Nordkorea, og hvordan han nu bliver taget seriøst på den baggrund i klippet over artiklen.

Dennis Rodman og Kim Jong Un er venner. Ikke andet. Så når Dennis Rodman planlægger at besøge Nordkorea og den omstridte leder Kim Jong Un i næste måned, er der ikke noget politisk bag. Dennis Rodman er tidligere blevet beskyldt for at være naiv i forbindelse med sine besøg til den diktatoriske stat, hvor flere billeder af ham og Kim Jong Un er blevet taget.

- Det her handler ikke om mig, der prøver at lege politiker og få noget på ham eller noget i den retning. Han er først og fremmest min ven. Hvad han laver derudover, rager mig, siger Dennis Rodman til CBS LA.

Se også: Nordkoreas leder købte luksus for 3,5 milliard

Besøget er planlagt som en tur for at promovere Basketball, og ifølge Dennis Rodman har syv tidligere NBA spillere sagt ja til at tage med.

- Jeg har syv lige nu. Jeg talte med et par stykker i sidste uge. Mange siger ’Ok, fedt. Jeg er frisk.’ Men jeg gør ikke det her for at få en masse til at tage med derover og bevise en pointe og gøre en forskel.

- Det her er en god mulighed for at vise en anderledes kultur. Folk siger: ’Det her land er så skidt. Den her by er så skidt.’ Ok, så lad os tage derover, og når vi kommer tilbage, så kan vi fortælle folk, at det ikke er så slemt. Det er derfor, jeg tager andre NBA spillere med, forklarer den tidligere basketstjerne.

Hvem de syv andre er, vil han ikke afsløre. Lige som han heller ikke er meget for at tale om Kim Jong Un eller Nordkoreas politik.

Se også: NBA-stjerne besøger sin ven diktatoren i Nordkorea

Så sent som i sidste måned blev en 85-årig amerikansk statsborger og Korea-krigsveteran, Merill Newman, taget af et fly i Pyongyang og tilbageholdt af de nordkoreanske myndigheder. Han havde været med en tour-gruppe godkendt af Nordkorea rundt i landet. USA har ingen diplomatiske forbindelser i landet, hvorfor Sverige forhandler om løsladelsen af Newman. Men den 52-årige Rodman har altså fået lov at komme ind, hvor end ikke Præsident Obama er velkommen.

Ifølge Rodman selv har det betydet, at folk nu er begyndt at tage ham seriøst.

- Dengang jeg lavede sportslige fupnumre, synes folk, jeg var en joke. En tegneseriekarakter eller sådan noget. Pludselig tager folk mig seriøst. Som en ambassadør over hele verden.

Hør Rodman uddybe det i tv-klippet.

Se også: NBA-legende håber på Nordkorea



Se også: Basketstjerne hylder diktator

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere