Skotland fremlægger selvstændighedsplan

Meningsmålinger tyder på, at omkring en tredjedel af de fem millioner skotter ønsker selvstændighed

Skotland fremlægger tirsdag planer for selvstændighed forud for en folkeafstemning om spørgsmålet i september.

Meningsmålinger tyder på, at omkring halvdelen af Skotlands befolkning ønsker at forblive i Storbritannien, mens en tredjedel af de fem millioner skotter ønsker selvstændighed.

Det er Skotlands regering, som fremlægger dens argumenter for selvstændighed fra Storbritannien, men nationalistiske ledere vil få svært ved at vinde et flertal for en opløsning af den 300 år gamle union.

I den "hvidbog", som Skotlands regionale regering fremlægger i Edinburgh, bliver det gjort klart, hvordan Skotland vil blive regeret, hvis det bliver selvstændigt efter den historiske folkeafstemning i september næste år.

Hvidbogen på 670 sider, der også lægges ud online, lægger op til, at Skotland i tilfælde af et flertal ved den kommende folkeafstemning skal fejre uafhængighedsdag den 24. marts 2016.

Men den skotske uafhængighedsbevægelse, der ledes af Alex Salmond fra Det Skotske Nationale Parti (SNP), står ikke til at vinde ifølge en meningsmåling i Sunday Times.

Salmond insisterer på, at han har tid nok til at overbevise et flertal af vælgerne om, at et Skotland, der er uafhængigt, vil blive mere velhavende på grund dets olieressourcer i Nordsøen. Samtidig mener han, at et uafhængigt Skotland vil få et mere lige samfund, ligesom det vil være mere proeuropæisk.

Hans økonomiske argumenter blev dog svækket i sidste uge, da en rapport fra en uafhængig tænketank, The Institute for Fiscal Studies, forudsagde, at selv den mest optimistiske prognose for et uafhængigt Skotland vil medføre skatteforhøjelser for skotterne.

Den skotske viceførsteminister, Nicola Sturgeon, mener, at regeringsdokumentet vil overbevise skeptiske vælgere om, at et "ja" ved folkeafstemning vil føre til "et mere velhavende og skønnere Skotland."

- Det er et dokument til Skotlands befolkning. Det er befolkningens guide frem mod uafhængighed, og det har både en vision for Skotlands fremtid og svarerne på, hvad uafhængighed indebærer, siger hun.

Den tidligere finansminister for arbejderpartiet Labour Alistair Darling siger, at hvidbogen vil forsøge at presse skotterne til at træffe et risikabelt valg, som der ikke er nogen grund at træffe.

- Der er simpelt hen ingen grund til at vælge mellem et stærkt skotsk parlament og styrken og sikkerheden ved at være med i Storbritannien. Vi kan have begge dele, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere