TV: Her regner det med penge

Black Friday-shoppere i amerikansk storcenter fik et tilskud til indkøbene. Se video

Julen faldt tidligt i et amerikansk indkøbscenter, da det under Black Friday pludselig begyndte at regne med penge fra centerets fjerde sal.

Til de mange shoppende amerikaneres store overraskelse dalede pengesedler ned fra oven, mens et band i stueetagen spillede juleklassikeren 'Let it snow'.

Se video med hændelsen over artiklen(klip 1).

Se også: TV: USA går shopamok: Skyderi og slagsmål

Manden bag den uventede pengebyge er amerikaneren Serge Vorobyov.

Han forklarer hvordan han bare ønskede at sprede lidt juleglæde, og at de 1000 dollar, som han kastede i grams, i øvrigt var hans sidste penge.

- Det har været et hårdt år for mig, med en forfærdelig skilsmisse. Hun har taget alt, også katten, og vil ikke fortælle mig hvor den er. Jeg ville bare sprede noget juleglæde, være positiv og få det til at regne med penge, forklarer Vorobyov om baggrunden for hans handling.

Se video med forklaringen over artiklen(klip 2).

Se også: Legetøj: "Du er nu nummer 20.709 i køen" Legetøj: "Du er nu nummer 20.709 i køen"

Det er dog ikke alle, som kunne se det sjove i hændelsen. Således blev Serge Vorobyov efterfølgende arresteret af det lokale politi og sigtet for ureglementeret opførsel, skriver Daily Mail.

En talsperson for indkøbscenteret fortæller til CBS News, at Vorobyov påfund kunne have medført et voldsomt påstyr, og at folk kunne være kommet til skade.

Ingen kom dog til skade under hændelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer