Det tjener Scharf

Og så meget får han for at sige farvel

Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/polfoto
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/polfoto

1.124.524 kroner. Så mange penge er røget i Jakob Scharfs muldvarp i år 2013.

Den 1. maj 2007 blev den nu snart tidligere PET-chef udnævnt til politimester – indtil 1. januar som PET-chef - hvilket placerer ham i lønramme 39.

Det giver i 2013 en årsløn på 659.482 kroner med et personligt tillæg på 199.163 kroner og et åremålstillæg - han er ansat på åremål i Rigspolitiet i seks år - på 121.627.

Jakob Scharf har et pensionstillæg på lønnen og det personlige tillæg på 16,8 procent, hvilket i 2013 udløser 144.262 kroner.

Den samlede løn er, inklusiv pension, altså i år 1.124.524 kroner.

Her er der ikke taget højde for eventuel udbetaling af bonus. I 2010 fik han 50.000 kroner, mens der i 2011 og 2012 hver år var 60.000 kroner for hans 'særlige indsats og merarbejde', som det beskrives i en aktindsigt Ekstra Bladet har fået.

Efter fratræden
Uanset at PET_chefen træder frivilligt tilbage den 1. januar 2014, betyder det ikke, at han går tomhændet fra posten. Det er nemlig skrevet i hans kontrakt, at han ved en fratrædelse får én ekstra månedsløn per år, han har været ansat.

Og det giver i alt 329.741 kroner, viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.

- I forhold til andre gyldne håndtryk, som vi har hørt om, så er det her jo ikke en stor gave, han får, siger professor i ledelse fra Aalborg Universitet, Anders Drejer, til Ekstra Bladet.

Anders Drejer forklarer, at grunden, til at håndtrykket kan virke så lille i forhold til store topchefers afgangsgaver, så er det, fordi Jakob Scharf er sikret på en anden måde.

- Tricket i det her er, at han jo ikke er fyret, men faktisk nu har ret til en stilling i lønramme 38. Så han ryger nok tilbage og bliver politimester eller anklager et eller andet sted, og det er derfor, at han ikke har en kæmpe stor faldskærm. Det er simpelthen ikke farligt for ham rent økonomisk at fratræde sin stilling, siger Anders Drejer.

LÆS I EKSTRA BLADET ONSDAG:

Derfor måtte han gå

PET-folk: CIA stoler ikke på Scharf

Scharf indrømmer kig i Pias kalender

Pia K.: Bødskov må forklare sig

Scharf: Det er pressens skyld

0 kommentarer
Vis kommentarer