Pirater: Nu fester vi løsesummen op

De somaliske pirater, der har holdt Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn som gidsler, fester nu for løsesummen. Helt fint, hvis de så tygger noget khat og skyder hinanden, siger Sørens bedste ven Hytte Hans fra Ærø til Ekstra Bladet

De somaliske pirater, der har holdt Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn som gidsler, fester nu for løsesummen .
De somaliske pirater, der har holdt Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn som gidsler, fester nu for løsesummen .

Tirsdag blev Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og de fire filippinske besætningsmedlemmer løsladt efter 838 dage i somaliske piraters fangenskab.

Se også: Forsker: Medier bør ikke tie i gidselsager

Løsesummen var omkring 40 millioner danske kroner. Og de penge er nu ved at blive delt mellem de pirater, der stod bag gidseltagningen.

De mange penge går blandt andet til at fejre 'handlen' med fest, hvor der er blevet slagtet en kamel, et får og en ko. Det beretter TV 2, hvis journalist Abdifitah Gelle har været i kontakt med piraterne.

Se også: Søren og Eddys redningsmand: Derfor gik jeg ind i gidselsagen

På trods af, at løsesummen endte på det svimlende millionbeløb, er de menige vagters løn 'kun' omkring 11.000 kroner hver, skriver tv2.dk

- Det må være meget ærgerligt for rederiet, og det er da også ærgerligt for os, at Søren og de andre ikke har fået lov at komme fri noget før, siger Jan Lyngbjørn. Her ringer sønnen hjem. Foto: Ekstra Bladet Samfund - 2. maj. 2013 - kl. 10:56 Sørens far: Ærgerligt at de kunne være løsladt efter to måneder

På Ærø sidder Sørens bedste ven, Hytte Hans, og han bryder sig ikke om at høre nyheden.

- Jeg tænker, det er da helt fint, hvis de så tygger noget khat og skyder hinanden og stjæler hinandens rov. Så er vi af med nogle af dem, siger Hytte Hans med det borgerlige navn Hans Bennedbæk til Ekstra Bladet.

Se også: Mails afslører: Shipcraft begik masser af fejl i forhandlingerne

Han mener, at hvis piraterne bliver godt fulde, æder noget khat (euforiserende stof, red.) og begynder at skændes og vil stjæle hinandens part, så kan det være, at de når at skyde et par af hinanden.

- Jeg kan ikke forestille mig, hvordan de ellers skulle kunne feste.

På trods af harmen over, at piraterne nu fester for løsesummen, er Hytte Hans dog mest af alt glad for, at vennen Søren er på vej hjem.

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

0 kommentarer
Vis kommentarer