Mails afslører: Shipcraft begik masser af fejl i forhandlingerne

Sort på hvidt står forhandlingsfejl i kø i mailkorrespondance mellem Shipcraft og piraterne

(Foto: Abdi Fitah/TV2)
(Foto: Abdi Fitah/TV2)

Fejl, på fejl, på fejl. Rederiet Shipcraft begik den ene brøler efter den anden i de mere end to år lange forhandlinger om at få Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og de fire filippinere fri fra deres somaliske fangenskab.

Det viser den mailkorrespondance mellem Shipcraft og piraternes forhandlere, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Kigger man alene på mailen fra direktør Claus Bech til piraternes tolk Mr. Younis og forhandleren Mr. Charles fra den 23. oktober 2012, kolliderer den med flere af de retningslinjer, som en rapport om piratforhandlinger fra College of Europe i Belgien ridser op.

Tonen i emailen afslører tydeligt, at der selv efter næsten to års forhandlinger ikke er skyggen af tillid mellem Claus Bech og piraternes repræsentanter.

Det er en fejl, fremgår det af rapporten, hvor en anonym forhandler fortæller, at det er nødvendigt at skabe en ’gylden bro’ af tillid mellem parterne for at kunne udveksle pålidelige informationer.

– Piraternes repræsentant kan være det værste svin. Men det er ikke desto mindre ham med, hvem forhandlingerne skal skride frem. Han har en far, en mor og børn ligesom du og jeg. Det skal man hele tiden huske på, siger han.

Forhandler med følelser
’Der er ikke mere, der har aldrig været mere, og der vil aldrig blive mere. Shipcraft har gjort alt, hvad de kan, og vi kan ikke gøre mere - det er slut,’ står der på engelsk i mailen.

Her begår Claus Bech en fejl, da det er vigtigt ikke at forhandle med følelser, fordi de kan blive brugt mod en, skriver den hollandske gidselforhandler Hans Slaman, der blandt andet forhandlede skibet Pompei fri efter 71 dages tilfangetagelse.





Ring mellem 12-13.00
Afslutningen på mailen afslører også, at Shipcrafts handlinger lægger forhindringer i vejen for en løsning og frigivelse. Claus Bech skriver, at piraterne fra den 23. oktober 2012 kun kan henvende sig mellem 12.00-13.00, hvis de vil noget.

Hans Slaman understreger, at det er ekstremt vigtigt at være tilgængelig hele døgnet. I en tysk gidselsag har man set pirater blive voldelige over for gidslerne, fordi rederiet sagde, at de kun kunne kontaktes mellem 09.00-17.00.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Shipcraft.

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

0 kommentarer
Vis kommentarer