Ekstra Bladets journalist forhandlede gidslerne fri

Det tog Nasib 88 dage: Rederiet Shipcrafts forhandlere havde forinden forsøgt i 750 dage uden resultat

- Jeg er lettet og stolt. Alle de mange nætter og dage, jeg har brugt på det her, har båret frugt, siger Ekstra Bladets journalist Nasib Farah. (Foto: Torben Stroyer/Jyllands-Posten)
- Jeg er lettet og stolt. Alle de mange nætter og dage, jeg har brugt på det her, har båret frugt, siger Ekstra Bladets journalist Nasib Farah. (Foto: Torben Stroyer/Jyllands-Posten)

I 750 dage forsøgte rederiet Shipcrafts forhandlere forgæves at få Søren, Eddy og de fire filippinere fri fra deres somaliske fangenskab. 88 dage tog det Ekstra Bladets freelance-journalist Nasib Farah at få de seks tilfangetagne søfolk ud af deres årelange fangenskab.

Se også: Verdensklasse-soldater hentede Søren og Eddy

Siden 1. februar 2013 har den dansk-somaliske journalist Nasib Farah arbejdet i døgndrift for at få de stendøde gidselforhandlinger på ret kurs.

Det lykkedes i går, hvor Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og de fire filippinere kom fri efter 838 dage som gidsler i Somalia.

Altafgørende rolle
Nasib Farah har de seneste tre måneder spillet den altafgørende rolle som ledende forhandler mellem repræsentanter for rederiet og piraterne.

På alle tider af døgnet har han guidet, hjulpet og presset for at holde begge parterne ved forhandlingsbordet, så forhandlingerne ikke igen skulle køre fast i mistænksomhed og manglende tillid.

Se også: Rederi: Alle seks gidsler har det godt

Nasib Farah har siden 1. februar fået kravet om løsepenge fra piraternes side til at styrtdykke og har dermed været i stand til at lukke den aftale om frigivelse, som Shipcraft og myndighederne ikke har kunnet lande i mere end to år.

Ekstra Bladet er i besiddelse af massiv dokumentation for, hvordan den afgørende del af forhandlingsfasen er foregået gennem de seneste måneder.

Lettet og stolt
- Jeg er lettet og stolt. Alle de mange nætter og dage, jeg har brugt på det her, har båret frugt. Og gidslerne er kommet hjem i live. Fantastisk, fortæller Nasib Farah over telefon fra Somalia.

Den 31-årige Nasib bliver blandet ind i gidselsagen omkring jul 2012, fordi der begynder at florere rygter om, at Eddy Lopez er død.

Se også: Her blev Søren og Eddy bragt i sikkerhed

Ekstra Bladet sætter sig for at undersøge sagen, og Nasib Farah får efter lang tids forarbejde skabt kontakt til piraterne og aflivet rygtet om skipperens død.

Se også: Somalisk Ungdom: Vi er glade på Eddy og Sørens vegne

Ekstra Bladet bringer søndag 6. januar et interview med gidslerne, og her opfordrer Nasib rederiet og myndighederne til at lade ham hjælpe med at løse den fastkørte situation. I første omgang hører han ikke noget, men efter at have skrevet et brev til rederiet får han lov til at hjælpe til.

- Parterne stoler ikke på hinanden, så de bruger mig til at tale igennem. Rykker en af dem sig på prisen, så forsøger jeg at få den anden part til at bevæge sig - for hele tiden at holde processen i gang. Samtidig presser jeg piraterne gennem mine kontakter i lokalområdet og klanen, siger Nasib Farah.

Se også: Så dramatisk var frigivelsen

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

0 kommentarer
Vis kommentarer