Støt Søren og Eddy med bil-streamer

Private initiativtagere har fået produceret klistermærker, der skal skabe opmærksomhed omkring de danske gidsler - de kan nu købes gennem Ekstra Bladet

Streameren med Søren og Eddy kan købes for 20 kr. (Foto: Jan Sommer)
Streameren med Søren og Eddy kan købes for 20 kr. (Foto: Jan Sommer)

771 dage.

De danske sømænd Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez er suverænt de gidsler fra Vesten, der har siddet længst fanget hos somaliske pirater. Alligevel savner den tragiske situation fortsat opmærksomhed fra offentligheden.

Se også: Gidsel svigtet af fagforening

Med en streamer på din bil kan du nu være med til at minde omverdenen om de danske gidsler. 'Skal Søren og Eddy rådne op i Somalia?', spørges der på klistermærket, hvor de to desperate gidsler er afbilledet.

Ekstra Bladet har købt 100 stk. af støtte-klistermærkerne - de kan købes her.

Det er Lennart Dahl og Jacob Sjóstein fra Slagelse, der står bag initiativet.

- Jeg fik idéen fra de gule sløjfer med 'Støt vore soldater', som mange kører rundt med på deres biler.

- Folk må få øjnene op for, at der sidder to danske statsborgere i et helvede i Somalia. Når jeg fortæller folk om det, så er der stadig nogle, der ikke engang ved, hvem de er. Der skal være mere opbakning, og det håber jeg, de her streamers kan være med til at skabe, siger Lennart Dahl.

De to kammerater fik først produceret 50 klistermærker for at se, om der var interesse for idéen. Se deres Facebook-side her.

- Vi lagde ud af egen lomme og ville se, om vi kunne få dem solgt. Inde til demonstrationen foran Christiansborg (ifm. Folketingets åbning 2. oktober, red.) fik vi solgt dem alle sammen i løbet af fem minutter. Derefter gik det stærkt, fortæller Lennart Dahl, som kort efter blev inviteret til at fortælle om projektet i lokalradio og -tv i Slagelse.

Se også: Forhandlinger om danske gidsler er kompliceret spil om penge Læs også: Forhandlinger om danske gidsler er kompliceret spil om penge

Lennart Dahl og Jacob Sjóstein tjener ikke penge på salget af klistermærkerne. De gør det udelukkende af interesse for sagen.

- Det kan ikke være rigtigt, at de skal blive ved med at sidde dernede. Rederiet melder ud en gang imellem, at de er i fuld gang med at forhandle, men der sker intet. Så den eneste mulighed tilbage er os, den almindelige befolkning. Vi må vise vores støtte, mener Lennart Dahl.

Ekstra Bladet tjener heller ikke penge på klistermærkerne, men sælger et begrænset antal klistermærker for 20 kr.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez blev sammen med deres fire filippinske besætningsmedlemmer taget til fange, da somaliske pirater 12. januar 2011 kaprede skibet MV Leopard fra rederiet Shipcraft.

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

1 af 2 Sømændene Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har været gidsler i Somalia i over 25 måneder. (Privatfoto)
2 af 2 Streameren med Søren og Eddy kan købes for 20 kr. (Foto: Jan Sommer)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere