Se Claire tolke julekoncert for døve forældre

5-årige Claire er blevet youtube-populær. I kølvandet på tegnsprog-kollapset ved Nelson Mandela-mindehøjtidelighed går det verden rundt, hvordan hun tolker en julekoncert for sine døve forældre

Foto fra Youtube
Foto fra Youtube

Lori og Thomas Koch fra Florida, USA, er begge døve.

Derfor er de blandt de mange, som har reageret på tegnsprog-fupmageren under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela tidligere på ugen.

Se også: Skizofren tolk: - Jeg er mester i tegnsprog

De har derfor valgt at dele deres private video med resten af verden.

Deres 5-årige datter Claire deltog tidligere på måneden i en julekoncert sammen med sine kammerater i en børnehave.

De andre børn havde indøvet dansebevægelser til julesangene, men Claire mente hendes døve forældre havde brug for at få tolket.

Så hendes 'dansebevægelser' var tegnsprog - af den rigtige slags.

- Det er en vældig underholdende video med et barn af døve forældre, som entusiatisk synger julesange, mens hun bruger tegnsprog og mimik. Se du dette, vil det være de bedste minutter du har brugt i løbet af din dag, skriver Lori på teksten til videoen.

Du kan selv dømme i tv-klippet over artiklen (advarsel: Du risikerer at komme i godt humør).

0 kommentarer
Vis kommentarer