Politikers største juleønske: Find min papmor

Viceborgmesteren i Greve Kommune leder efter sin syge fars ekskone

Viceborgmesteren i Greve Kommune, Niclas Bekker (S), største juleønske er at finde sin fars ekskone, Bente, som han ikke har set i snart to årtier.

Derfor har han efterlyst hende med et billede på sin twitterprofil.

Bente blev gift med Niclas Bekkers far i begyndelsen af 1980'erne, og de tre boede sammen i en årrække. Efter et par år sammen blev de skilt, og hverken Niclas eller hans far har set noget til Bente siden.

Nu er Niclas' far blevet ramt af Alzheimers, hvilket betyder, at hans hukommelse langsomt svinder bort.

- Han har været dement gennem mange år, og nu hvor han har fået Alzheimers er det pludselig gået stærkt, siger Niclas Bekker til Ekstra Bladet.

- Jeg har tænkt på at finde hende gennem noget tid. Jeg har lige kørt min far på plejehjem, og da jeg ryddede op på loftet, fandt jeg pludseligt et billede af Bente. Og så kom jeg til at tænke, at nu er det altså sidste chance for, at han kan genkende hende igen, siger han.

Hun var rigtig god for mig
Niclas Bekker husker, at han gik i anden eller tredje klasse, da hans far og Bente blev skilt.

- Jeg ved ikke under hvilke omstændigheder, de skiltes, men jeg ved bare, at hun var rigtig god for mig, og at min far var meget glad for hende.

- Min far snakker meget om de gamle dage. Det er en del af sygdommen, og han prøver at huske, men det hele går meget stærkt. Jeg havde egentlig en tanke om selv at prøve at finde hende, så hun kunne nå at sige farvel til min far. Og så besluttede jeg mig for at prøve at smide det på twitter, siger Niclas Bekker.

Viceborgmesteren boede dengang på Frederiksberg, men han er usikker på detaljerne. Han mener, at det var fra omkring 1982 til omkring1985.

- Jeg tror nok, at hun arbejdede hos Post Danmark. Min far snakkede også om, at hun var tandlægeklinikassistent, men det er ikke noget, jeg ved. Det er et stort måske.

- Jeg har hele tiden haft denne tanke om at finde hende. Jeg har prøvet at få ham til at finde ud af, hvad hun hed til efternavn, man han kan ikke huske det.

@NiclasBekker håber det lykkes for jer. Kedelig sygdom. Hils din far og ønsk god jul. Morten
— Morten Messerschmidt (@MrMesserschmidt) December 23, 2013
<script type="text/javascript" async="" src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8" />

Niclas Bekker ved heller ikke, hvor gammel Bente er, men han gætter på, at hun er jævnaldrende med hans far - lige omkring de 60 år.

- Hvad vil du sige til Bente, hvis du finder hende?

- Jeg vil sige, at hun betød meget for mig som barn. Jeg vil sige tak. Jeg er ikke sikker på, hun ved, hvor stor indflydelse hun har haft på mig.

- Og så vil jeg spørge, om hun har lyst til at se min far, siger Niclas Bekker.

Husker du Bente, eller mener du at have andre oplysninger, som kan hjælpe Niclas Bekker med at finde Bente? Send os en sms på 1224 (alm. sms-takst) eller på mail 1224@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer