Avis: Stiv diktator beordrede henrettelser

Nordkoreas leder Kim Jon-un havde efter sigende en heftig promille, da han beordrede to henrettelser

Kim Jong-un var efter sigende meget fuld, da han beordrede to rådgivere henrettet. (Foto: AP)
Kim Jong-un var efter sigende meget fuld, da han beordrede to rådgivere henrettet. (Foto: AP)

En ægte statsmand kan træffe beslutninger på alle tidspunkter og i alle sindstilstande.

I hvert fald når man hedder Kim Jong-un og sidder som ubestridt leder i verdens måske mest lukkede diktatorstat, Nordkorea.

Se også: Nordkoreas diktator: Se mit fantastiske skiresort

Det udnyttede han efter sigende fuldt ud, da han i november så sig gal på to af sin onkels nærmeste rådgivere ved navn Ri Ryong-ha og Jang Su-gil. Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Telegraph.

Ifølge den japanske avis Yomiuri Shimbun, havde diktatoren beordret, at kontrollen af en virksomhed skulle overgives til militæret. Da de to rådgivere stillede spørgsmålstegn ved ordren og sagde, de ville vende det med onklen først, beordrede den stærkt berusede Kim Jong-un, at de skulle henrettes.

Onklen Jang Song-thaek selv er senere hen også selv blevet henrettet efter beskyldninger om højforræderi - blandt andet fordi han ikke viste tilstrækkelig begejstring, da Kim Jong-un blev indsat som diktator efter sin afdøde far, Kim Jong-il.

Se også: Her bliver Kims onkel dømt til døden

Ifølge den japanske avis er op mod otte af onklens nærmeste rådgivere blevet henrettet siden november.

Efter henrettelsen af de to første rådgivere betragtede den sydkoreanske regering det så godt som sikkert, at onklen også før eller siden ville blive henrettet som et led af Kim Jung-uns stræben efter at sikre sig så meget af magten som muligt.

- Dem der var tæt på de to rådgivere var overraskede over deres henrettelse, så de lavede telefonopkald til deres venner i udlandet, og den sydkoreanske regering aflyttede deres telefonsamtaler, skriver den japanske avis.

- Den sydkoreanske regering konkluderede derefter, at henrettelsen af Jang Song-thaek var uundgåelig, baseret på vidneudsagn fra folk involveret i sagen.

Der er fortsat ikke fred på den nordkoreanske halvø, og så sent som juleaften har Kim Jong-un annonceret, at landet er klar til krig, hvornår det skal være, skriver Times of India.

Se også: Nordkorea truer med at angribe i syd

0 kommentarer
Vis kommentarer