10.000 sang for kræftsyg 8-årig: Nu er hun død

8-årige Laney Brown nåede at få sit største ønske opfyldt, inden hun døde af kræft kort efter jul

8-årige Laney Brown nåede at få sit største ønske opfyldt kort før sin død. (PRIVATFOTO)
8-årige Laney Brown nåede at få sit største ønske opfyldt kort før sin død. (PRIVATFOTO)

Selvom julen herhjemme officielt er overstået, er det ikke for sent med julehistorier fra udlandet.

Sådan en leverede 8-årige Laney Brown fra Pennsylvania, der natten til torsdag måtte opgive kampen mod kræften, og omgivet af familie og venner trak den skrøbelige pige vejret for sidste gang.

Se også: TV: Tusindvis synger julesalmer foran døende piges hjem

Forinden havde hun dog nået at inspirere tusindvis af amerikanere, da hun dybfølt ønskede sig at møde sit store idol Taylor Swift og at folk ville samles foran hendes hus og synge julesange.

Det første ønske blev opfyldt, da Laney Brown fyldte otte år 20. december. Her talte hun med idolet Taylor Swift over det såkaldte FaceTime, som giver mulighed for videosamtaler på Apple-produkter.

Og dagen efter, lørdag 21. december, mødtes op mod 10.000 mennesker foran den lille piges hus, hvor de sang julesange for hende, som hun havde ønsket. Det skriver CNN.

 

Laney var for afkræftet til at kigge ud af vinduet, men hun kunne høre sangen fra sin plads i sengen.

Hun sendte derefter via sin familie en tak ud til de mange mennesker for støtten.





- Jeg kan høre jer nu!!! Elsker jer!, skrev familien på vegne af den lille pige.

Den lille piges Facebook-side er blevet fulgt af over 140.000 mennesker, som natten efter 1. juledag altså kunne læse den nedslående besked, at pigen havde sagt farvel til livet.

- Mit hjerte knuses lige nu. Vores lille engel på jorden har optjent sine lyserøde glimtende vinger i himlen. Hun trak vejret for sidste gang i hjemmet i sin seng klokken 3.10 omringet af hele sin familie og alle venner. Jeg savner hende så meget allerede, skrev en repræsentant for familien på Facebook.

I skrivende stund har over 17.000 mennesker tilkendegivet deres medfølelse over for familien efter den nedslående besked. Forinden nåede den lille pige dog altså ud med sit juleønske til tilstrækkeligt mange mennesker til, at hendes sidste jul også gav plads til et smil i sorgen.

1 af 2 Tusindvis af mennesker samledes uden foran Laneys hus for at opfylde hendes ønske. (PRIVATFOTO)
2 af 2 8-årige Laney Brown nåede at få sit største ønske opfyldt kort før sin død. (PRIVATFOTO)
0 kommentarer
Vis kommentarer