Familiens sidste farvel til 18-årige Rasmus

I dag siger familien endeligt farvel til 18-årige Rasmus Hansen i Ølsemagle kirke

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

Det har været nogle urimelig hårde måneder for familien til 18-årige Rasmus Hansen fra Ølsemagle ved Køge. Natten til den 3. november forsvandt den fodboldglade unge mand efter en bytur i Køge by. Efter flere ugers uvished blev Rasmus Hansen fundet død i Køge havn den 19. december, og i dag må mor Mette Christensen, bonusfar Lennart Toft og lillesøster Natasja sige et endeligt farvel i Ølsemagle kirke.

Se også: Rasmus familie: Vi er helt smadret

Kirken, der ligger få hundrede meter fra parcelhuset, hvor Rasmus boede, er fyldt til bristepunktet, og der er kø for at komme ind i selve kirken. Familie, klassekammerater og fodboldvenner er mødt talstærkt op, og kirketjenerne må bære blomster ud af kirken, da der slet ikke er plads. Flere står med tårer i øjnene og tomhed i blikket og hvisker om, at det er helt ubegribeligt og ubærligt, at Rasmus er død.

Mette og Lennart levede næste syv uger i uvished, omkring hvad der var sket med Rasmus. (Foto: Rumle Skafte) Vagthund 18-årige Rasmus' forældre: Det er så uretfærdigt <b>18-årige Rasmus' forældre: Det er så uretfærdigt</b>

- Det er så uretfærdigt, at dette skulle ske for en som Rasmus. Han var sådan en sød, fornuftig dreng, der passede sin skole og sin fodbold. Der var aldrig nogle problemer med ham. Jeg fatter det ikke, siger bonusfaderen gennem 13 år, Lennart Toft.

Efter bisættelsen sendte familien Rasmus kiste afsted med tårer og røde roser. Kisten var dekoreret med et FCK-tørklæde og en Chelseatrøje med Rasmus yndlingspiller, Frank Lampards navn på.

Efter at være blevet kremeret skal hans urne placeres på den fine lille kirkegård.

- Rasmus er vores favorit. Derfor har han fået gravplads nummer et, lød det fra præsten.

1 af 2 (Foto: Anthon Unger)
2 af 2 (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer