'Vi tørrer ikke pigerne, når de har tisset'

Læs udsagn fra mandlig pædagoger, som er underlagt ulovlige regler

Mandlige pædagoger er i nogle institutioner underlagt særlige regler. (Foto: Colourbox)
Mandlige pædagoger er i nogle institutioner underlagt særlige regler. (Foto: Colourbox)

En række institutioner har regler, som pålægger mandlige pædagoger særlige regler over for børnene.

Det viser en omfattende undersøgelse fra Aarhus Universitet.

I rapporten kan man læse en række citater fra ledere og pædagoger, som under anonymitet fortæller om reglerne, som strider imod ligestillingslovgivningen.

Se også: Hemmelig liste: Ulovlige 'pædofili-regler' rammer mænd

Her et udpluk af de omsigtsvækkende udsagn:

- Det blev umiddelbart inden min ansættelse besluttet, at vi ikke tørrer tissekoner, når pigerne har tisset, siger en mandlig pædagog i en børnehave.

- En mandlig pædagog må ikke hjælpe et barn på toilettet. De må ikke være alene med et barn. De må under igen omstændigheder tage et barn på skødet, uden at der er andet personale til stede, siger en mandlig leder i en SFO.

- Der er altid åben dør ved skiftning, og man er ikke alene med et barn, siger en kvindelig leder i en børnehave.

- Døren til badeværelset er aldrig lukket, og mænd sover ikke til middag med børnene, fortæller en kvindelige pædagog i en børnehave.

- Det er desværre en nødvendighed i dagens Danmark, men kun med overvågning af personalet og børnene dagen igennem er vi som fagpersoner i stand til at bevise vores uskyld, forklarer en kvindelig leder af en integreret institution.

- Det væsentlige er: At der er to medarbejder tilstede, når den ene er mand. I skifterummet er døren fjernet. Den mandlige medarbejder har pligt til at sige fra eller få vidner på, når der kan opstå 'kritiske' situationer, siger en mandlig leder i en integreret institution.

0 kommentarer
Vis kommentarer