Mor i nomade-familie: Jeg bebrejder mig selv hver eneste dag

Anna skal leve med konsekvenserne af at lade sine fem børn vokse op i en nomade-familie præget af druk, fysisk og især psykisk vold

31-årige Anna levede som mor i en nomade-familie, hvor hendes mand - og faderen til hendes fem børn - tyrannisk styrede familien. Det lykkedes først Anna at slippe væk, da hendes mand blev fængslet. (Foto: Jonas Olufson)
31-årige Anna levede som mor i en nomade-familie, hvor hendes mand - og faderen til hendes fem børn - tyrannisk styrede familien. Det lykkedes først Anna at slippe væk, da hendes mand blev fængslet. (Foto: Jonas Olufson)

- Jeg fortryder inderligt, at jeg ikke sagde noget til nogen, eller at jeg ikke forlod ham noget før, siger 31-årige Anna, der er mor til fem børn i alderen to til ni år, og som levede under sin 13 år ældre mands tyranni i 11 år.

- Men hvad fanden ved man om noget, når man er 17 år gammel, stadig bor hjemme og møder en mand, der har tungebundet rigtig skåret, spørger hun retorisk.

Se også: Ny rapport: Ingen har snor i nomade-familierne

Livet i nomade-familien var styret benhårdt af Annas mand - og børnenes far.

- Han styrede vores økonomi, jeg fik lommepenge, han tog mit pas og gemte det. Jeg måtte ikke arbejde - og hvis jeg insisterede, bildte han mig ind, at han blev syg, eller børnene blev syge - og så bebrejdede han mig, at jeg ikke var hjemme og passe på dem. Han låste tit mig og børnene inde i huset.

- Han var meget manipulerende og voldelig. Så både jeg og børnene var også bange for ham, fortæller Anna, der ikke kan huske, hvor mange flytninger familien har været igennem.

Heller ikke her havde den unge kvinde noget at skulle have sagt.

Det var nemlig også manden i huset, der bestemte, hvornår familien skulle pakke sammen og flytte - som de nomader, de nu engang var.

- Min mand kunne finde på at sige 'om to dage flytter vi'. Og så skete det tit om natten, mens børnene sov. Nogle gange har jeg faktisk troet, at vi var af sted på ferie, men så viste det sig, at vi var flyttet permanent.

- Hvordan reagerede børnene på det, når de vågnede?
- De reagerede ikke, for de vidste udmærket godt, at hvis man reagerede, blev far sur.

For tre år siden lykkedes det Anna at slippe ud af sin mands jerngreb.

Han blev anholdt og fængslet for økonomisk kriminalitet og dokumentfalsk. Blandt andet havde han oprettet flere lån i Annas navn. Lån, som Anna den dag i dag hænger på.

Ingen har spurgt mig, hvordan jeg havde det
Undervejs har hun savnet, at der var nogen fra myndighederne, hun kunne have fortalt sin historie til. Nogen der ville have lyttet og hjulpet hende og børnene.

- Der har været flere fra kommunen hjemme ved os af flere omgange - oftest når vi var kommet til en ny kommune. Så kom de forbi og 'bød velkommen'. Men det passede jo ikke. De kom, fordi de havde fået underretninger på os. Problemet var bare, at det sagde de ikke til os, og de spurgte aldrig mig om noget, forklarer Anna.

- Hvis de havde hevet mig til side - alene - og spurgt mig, hvordan jeg havde det, så havde jeg fortalt det. Jeg ønskede jo at slippe væk. At mine børn skulle komme til noget bedre - men jeg havde ingen at gå til.

Konsekvenserne ved at leve i en nomade-familie med alt, hvad det indebærer, mærker Anna - og i særdeleshed hendes fem børn - hver eneste dag. De reagerer dagligt med angst og er overbeviste om, at deres far er ond og kommer efter dem.

De tre yngste børn har Anna hjemme, mens de to ældste er frivilligt anbragt.

- De har så store besværligheder, at de ikke kan bo hjemme, som det er nu. De brug for intensiv, professionel hjælp og er meget behandlingskrævende - f.eks. har de begrænset evne til at vise empati.

- Det er uden tvivl en følge af opvæksten. Det er også konklusionen i en undersøgelse, som de fik lavet af en børnepsykolog i 2012.

- Jeg bebrejder mig selv hver eneste dag. Hvis bare jeg var sluppet væk noget før, havde de ikke haft så store problemer i dag.

Anna lever selv et liv på kontanthjælp i dag og prøver at være skabe trygge rammer for sine børn, der ikke skal flyttes rundt mere.

- Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne have en uddannelse og få rettet op på den del af mit liv. Men det er godt nok svært at overskue det, når man har en gæld på 800.000 kroner, som man også skal have ud af verden.

Af hensyn til familien er Anna et opdigtet navn. Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

0 kommentarer
Vis kommentarer