Vild video: Se voldsomme lyn over Vejle

Patrick var oppe i nat og fangede denne imponerende video. Ialt 435 lyn ramte landet i nat

- Det blinkede helt vildt bag mit gardin. Så tænkte jeg, det skal jeg da filme.

Sådan lyder det fra den 25-årige filmmager og pædagogstuderende Patrick Alessi.

Han fangede i nat ved tre-tiden en række voldsomme lyn over sin hjemby Vejle på video.

Billederne er optaget i byens centrum. Bygningen på videoen er Trondur Parkeringshus.

- Vejret var supervildt. Det både regnede, blæste og lynede. Så jeg optog videoen inde fra min lille studielejlig, da jeg bestemt ikke havde lyst til at bevæge mig uden for, forklarer han

Af DMI's hjemmeside fremgår det, at 435 lyn slgo ned over landet igennem natten.

Som det ses på kortet herunder ramte en stor del af lynene over netop Vejle og omegn.

Af det seneste lyn kort fra DMI fremgår det, at de tilbageværende lyn bevæger sig mod nordøst.













0 kommentarer
Vis kommentarer