Betalingsbalancen vokser: Overskud på 9,5 milliarder

Overskuddet på betalingsbalancen steg i februar med 1,6 milliarder kroner i forhold til måned før

Betalingsbalancens overskud landede på 9,5 milliarder kroner i februar i år. Det er 1,6 milliarder kroner mere end i januar, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ser man et år tilbage, er stigningen på 3,1 milliarder kroner.

Årsagen til den voksende betalingsbalance skyldes især, at posten varer trækker op.

Varer gav et overskud på 3,9 milliarder kroner, posten tjenester gav et plus på 3,5 milliarder kroner, mens der var et underskud på løbende overførsler på 4,3 milliarder kroner, viser tallene.

Betalingsbalancen viser et lands økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Den viser, om vi køber flere varer og tjenester i udlandet, end de køber hos os.

- Den Internationale Valutafond (IMF) har nedsat internationale retningslinjer for, hvordan betalingsbalancen opgøres.

- Lande, der har som mål at nedbringe deres gæld til udlandet, vil gå efter at have en positiv betalingsbalance. Når udlandsgælden nedbringes, kan det være med til at sikre fremtidige generationer en bedre forsørgelse.

- Udlandet har tillid til et land, der har overskud på betalingsbalancen.

- Investorerne får tillid til, at landet køres økonomisk forsvarligt. Det ses derfor som en såkaldt sikker havn for investeringer.

- En anden og stor fordel ved en solid balance er, at det bliver lettere og billigere for et land at låne penge i udlandet.

- Svarer betalingsbalancen ikke til det, som politikerne ønsker, vil der på lidt længere sigt ofte være behov for politisk-økonomiske indgreb.

- Fra 1960 til 1980 havde Danmark underskud på betalingsbalancens løbende poster. Siden har der været overskud.

- Betalingsbalancen satte sidste år rekord med et overskud på 133,9 milliarder kroner mod 105 milliarder kroner året før.

(Kilde: Den store danske encyklopædi, Danmarks Statistik)

0 kommentarer
Vis kommentarer