Fyret? Her er dit nye skodjob

Her er branchen, hvor der er masser at rive i. Men giv agt, forholdene er ofte elendige, advarer professor

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Mens tusindvis af danske arbejdspladser er strømmet til udlandet under krisen, så står en branche tilbage som den helt store jobskaber.

Landets over 14.000 restaurant har således skabt ikke mindre end 7500 job siden 2009, viser en analyse fra Berlingske Research.

Dermed slår restauranterne alle andre med flere længder i disciplinen: skab danske job.

Men restauranterne tilbyder kun sjældent 'rigtige job'. Det er i mange tilfælde 'skodjob' som i det 'vilde vest', påpeger arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

- Mange af dem er uden overenskomst, det er deltidsjob, korttidsjob, job på skæve arbejdstider og det er job hvor især unge starter uden at få løn, fastslår han overfor Ekstra Bladet.

- Det er job til lav løn, hvor du risikerer at blive trukket i løn, hvis du taber en flaske gin, uddyber professoren.

Se også: Topfirmaer har fyret 18.000 danskere: Og hyret 62.000...i udlandet

Flere job
Henning Jørgensen ser for sig i krystalkuglen, at stadig flere danskere må tage til takke med de usikre ansætteler i bl.a. restauranter.

- Vi får en bevægelse på det danske arbejdsmarked, hvor der i stigende grad bliver flere løse ansættelser og deltidsansættelser. Det har vi set ikke bare i USA, men også i Tyskland. Du skal have flere job for at kunne klare dagen og vejen, siger han, og tilføjer:

- Så vi har nogle bevægelser på det danske arbejdsmarked, hvor fagbevægelsen ikke har været gode nok til at organisere sig.

I 3F erkender John Frederiksen fra Hotel og Restauration, at folk kan blive kastet ud i slid på flere job, hvis hverdagen skal hænge sammen økonomisk.

Daglig kamp
- Det har vi selvfølgelig drøftet. Så vi vil kæmpe med næb og klør for, at det bliver en branche, hvor man kan leve af sit job, siger han.

Kun 47 procent af de ansatte i hotel- og restaurationsbranchen er organiseret i 3F. Det tal bliver endda sminket gevaldigt, fordi hotelansatte i langt højere grad er fagligt organiseret end restaurationsbranchen.

Og 3F frygter sågar, at udviklingen går den forkerte vej, hvis ikke virksomheder og medarbejdere fortsatte bakker op om

- Det er en daglig kamp for at få udmøntet de løn- og arbejdsvilkår, vi har aftalt, påpeger John Frederiksen.



Henning Jørgensen er professor ved Aalborg Universitet
Henning Jørgensen er professor ved Aalborg Universitet


0 kommentarer
Vis kommentarer