Fødevarestyrelsen: Fjern muggen gulerodskage

Der er fundet spor af mug i gulerodskager fra Karen Volf

Hvis du har tænkt dig at servere gulerodskage til dagens påske-komsammen, så overvej det lige en ekstra gang.

I hvert fald hvis du havde tænkt dig at hive en færdiglavet en af slagsen fra Karen Volf ned af hylden i dit supermarked.

Fødevarestyrelsen har nemlig i dag udsendt en meddelelse til landets dagligvarerbutikker om, at der er fundet mug i gulerodskagestykkerne, der er indpakket i plastbakke og -folie.

Vagthund Smiley-kaos: Fire grunde til din bager dumper



Se også: 25 tons muggen skyr trukket tilbage

Det er virksomheden bag kagen, Bisca A/S, der selv har gjort det trælse - og klamme - fund i forbindelse med deres egenkontrol af produkterne.

Se også: Fødevarestyrelsen: Hold dig væk fra pasta skinke og makrel

Helt nøjagtigt drejer det sig om de Karen Volf-gulerodskager, der har holdbarhedsdato til d. 6/5-2014 og 27/5-2014.

Fødevarestyrelsen opfordrer derfor dagligvarerbutikkerne - og forbrugere der allerede har hjembragt kagen - til straks at smide kagerne i skraldespanden.

Ekstra Bladet har - uden held - forsøgt at få en kommentar fra Bisca A/S.

0 kommentarer
Vis kommentarer