Når børn ringer til Børnetelefonen hos Børns Vilkår, handler deres dilemmaer i stigende grad om, at mor og far er optaget af deres smartphones, tablets og computere.
Kan du genkende de syv scenarier: Skal du også liiige tjekke mobilen, når...- Forældrene har ofte travlt med at tjekke mails eller Facebook eller spille spil, så børnene ikke rigtigt kan komme i kontakt med dem, siger Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning.
Det bekymrer hende:
- Børn har brug for at snakke om det, der optager dem og det, de går og tumler med. I en travl hverdag kan det somme tider blive et helt detektivarbejde for børn at få mors og fars opmærksomhed. Når barnet tror, at far endelig har tid søndag formiddag, hvor barnet har tænkt sig at sige, at han eller hun bliver mobbet i skolen, så slår det barnet ud, når far tager mobilen frem, og på den måde signalerer, at den er vigtigere end barnet, siger Bente Boserup.
Tilstede og fraværende
Sociolog og tidligere seniorforsker ved Aarhus Universitet Mette Jensen, som blandt andet har skrevet en bog om mobilitetsmani, vurderer, at der på uhyre kort tid er sket en drastisk forandring i vores måde at være sammen på.
Hun mener at manien med hele tiden at være online, truer nærværet og intimiteten - også overfor vores børn:
- Smartphones og iPads invaderer vores sociale praksis og relationer. De er utroligt smarte og ikke engang bare mobiltelefoner, men hybrider af computere, musikanlæg og telefoner, som lægger beslag på os og er meget anmasende.
Janne var dybt suget ind i sin smartphoneOg det er ifølge Mette Jensen svært at være fysisk og mentalt tilstede samtidig, når der ligger en smartphone og lurer:
- Den engelske sociolog John Urry taler om et begreb, der hedder present and absent. Man er både tilstede fysisk og mentalt fraværende på en gang. Og børn kan have svært ved at hamle op med det. De kan godt sige: 'hvorfor taler du hele tiden i mobiltelefon, men det er svært for dem at formulere sig klart imod en tendens, som mange har.
Ulla Dyrløv, børnepsykolog og forfatter til den nye bog 'Dit barns pilot', som også giver råd til de voksne om, hvordan man bruger for eksempel smarpthonen med måde, har bestemt også bemærket sine klienters frustrationer over mors og fars mobilmani:
- Forældre fra min generation er tit voksenkedelige at høre på, når de brokker sig over, at børn bruger for meget tid på computeren og Facebook. Men de kan sagtens forsvare overfor ungerne, når mor lige er nødt til at svare på en mail fra arbejdet eller tager telefonen med ordene: 'Det er lige mit arbejde'. Hvis man synes, ens barn er for meget på, skulle man starte med at kigge på sig selv.
App til at komme offline
Mette Jensen understreger, at det ikke er ret lang tid siden - maks. 20 år - at der ikke var anden mulighed end at være 'sammen med dem, man fysisk var sammen med'. Dengang, man bogstaveligt 'havde snor i telefonen' og ikke - som nu - kan skype med hele verden hele tiden, alle steder, når som helst og hvor som helst.
Ifølge Mette Jensen tager vi imod de nye teknologier med åbne arme, fordi vi så gerne vil effektivisere tiden - blandt andet for at få bedre tid til børnene, men at teknologierne tit ender med at blive endnu en tidsrøver.
Hun nævner, at det naturligvis har bragt en app på skærmen, som kan lukke ned for forstyrrende sider som Facebook, der forstyrrer, når man arbejder:
- Det, at man er nødt til at have et program for at komme off line, er en umyndiggørelse af en selv. Man er ikke i stand til selv at modstå det der. På en måde er det en god ting, at man aktivt vælger det fra, men også et symptom på, hvor omsiggribende og altopslugende teknologien er.
Forældre 'smitter' børnene
Hun peger på, at flere læger ikke mener, at mennesket er mentalt gearet til det digitale tempo, at udviklingen er sket alt for hurtigt, og det medfører problemer på mange niveauer.
- Her bliver børnene tit taberne, siger Mette Jensen, som hverken mener, det er realistisk eller hjælper noget at forsøge at bremse udviklingen eller ønske sig tilbage til 'de gode gamle dage'.
- Men det er vigtigt at reflektere over, hvad det gør ved os og vores relationer og vores børn, som til syvende og sidst er de vigtigste.