Pædagoger: Hjælp vi drukner i skemaer

En ny undersøgelse fra BUPL viser, at pædagoger stadig føler sig overdænget med krav om at dokumentere deres arbejde. Den meget omtalte tillidsreform skulle ellers lette papirnusseriet til gavn for børnene

Mere tid til hende her, tak! Pædagoger føler ikke, at dokumentations-presset er lettet, viser en ny undersøgelse. Alt for meget tid går med at udfylde skemaer fremfor at lave pædagogisk arbejde. Og tillidsreformen har de ikke meget tiltro til. (Arkivfoto)
Mere tid til hende her, tak! Pædagoger føler ikke, at dokumentations-presset er lettet, viser en ny undersøgelse. Alt for meget tid går med at udfylde skemaer fremfor at lave pædagogisk arbejde. Og tillidsreformen har de ikke meget tiltro til. (Arkivfoto)

Læs også: Pædagoger og lærere flygter til Norge

Pædagoger i landets institutioner føler, at de sidder bøjet over papirer og skemaer til forvaltningen, i stedet for, at bygge lego, male og spille bold med børnene.

Det viser en ny undersøgelse blandt 467 pædagoger.

- Det er enormt frustrerende for pædagogerne. De tænker jo konstant på, at de hellere vil være sammen med de børn og unge, som de arbejder med. Dokumentation kan være fint, hvis det giver mening. Det gør det bare langt fra altid, siger formand for BUPL, Henning Pedersen.

Undersøgelse fra BUPL viser, at langt de fleste pædagoger stadig føler, deres arbejdsdag er spækket med krav om dokumentation, og en del af dem svarer, at arbejdet med at udfylde skemaer og skrive rapporter fylder mere i dag end for et år siden.

Læs også: Ikke fyret: Nøgen lærerinde tilbage på skole

Ud af de adspurgte pædagoger kan kun 6 pege på et område, hvor kravet om dokumentation fylder mindre i dag, end det gjorde for et år siden. 132 kommer med konkrete eksempler på, at de i dag bruger mere tid på at udfylde skemaer og dokumentere, hvad de bruger arbejdsdagene på.

Side op og side ned
Det er forskelligt, hvilke krav den enkelte kommune stiller til institutionerne. Men pædagoger bliver for eksempel bedt om, at beskrive, hvordan de arbejder med de pædagogiske læreplaner. Eller de skal indsende kvalitetsrapporter til forvaltningen, hvor de skal beskrive arbejdsgange og arbejdsmiljøforhold i institutionen.

Læs også: Fornærmet leder: Hold så kæft, Annegrethe!

En pædagog skriver i BUPL-undersøgelsen:

- Stort set alt skal dokumenteres. Lige nu er vi ved at indføre en kvalitetsrapport, som skal indeholde alt fra arbejdsmiljø til graden af den enkeltes uddannelse.

Og det skaber frustation, lyder det fra pædagogernes fagforening.

- Det kan være nogle meget omfattende skemaer, man skal udfylde. Det er side op og side ned med forklaringer, og det er unødigt besværligt. Hvorfor ikke bare få en dialog om tingene i stedet for, siger Henning Pedersen.

Kun snak, ingen handling
Regeringens storstilede tillidsreform, under ledelse af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), skulle ellers gøre op med bureaukrati og meningsløs dokumentation. Men pædagogerne tror ikke længere på, at deres hverdag vil ændre sig. Kun hver tiende nærer håb om, at de får mere tid til pædagogisk arbejde i fremtiden.

- Der snakkes, men der sker ingenting. Pædagogerne kan jo godt læse, at der er indgået principper om at modernisere, og de kan se, at Vestager turnerer rundt i landet og taler om det her. Men de oplever ingen som helst forandring i deres hverdag, siger Henning Pedersen.

Læs også: Derfor ender pædagoger med benene i vejret

I en kommentar til Avisen.dk skriver Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL:

- Der skal gøres op med overflødig dokumentation og lignende, som stjæler ressourcer fra kerneopgaven og virker demotiverende.

Han mener dog, at der er behov for "varierende grader af kontrol," og skriver desuden:

- Vi har en stor opgave med at få afskaffet den kontrol, der ikke giver mening. Den der er overflødig og måske blive skarpere på, hvilken kontrol, der er nødvendig.

Det var ikke muligt for Avisen.dk at følge op med et interview med Michael Ziegler med spørgsmål om, hvordan kontrollen skal undgå at tage så meget af pædagogernes tid, samt hvilken kontrol, der anses for at være overflødig.

Læs også: Pædagoger: Hjælp vi drukner i skemaer

0 kommentarer
Vis kommentarer