IC4-tog brød sammen: 130 passagerer evakueret

Fejlramt IC4-tog holdt stille i over to timer på skinnerne på Fyn

Efter mere end to timer i det fejlramte IC4-tog blev passagererne omsider evakueret til et andet tog. (Foto: Lars Lindskov)
Efter mere end to timer i det fejlramte IC4-tog blev passagererne omsider evakueret til et andet tog. (Foto: Lars Lindskov)

Cirka 130 passagerer måtte torsdag aften væbne sig med tålmodighed, da deres IC4-tog fra København mod Aarhus brød sammen.

Først efter to timers ventetid på sporet mellem Nyborg og Odense blev passagerne evakueret over på et andet tog med samme destination.

De uheldige passagerer, der steg på toget i København klokken 16.22, tog dog evakueringen pænt.

- Nogle havde en ironisk distance, mens andre sagde, at IC4-togene burde smides ud som restaffald, fortæller fotograf Lars Lindskov, der befandt sig om bord på toget, der samlede de nødstedte passagerer op.

Der har før været store problemer med IC4-togene, men DSB kender endnu ikke årsagen til nedbruddet på Fyn.

- Det er ikke akslerne eller noget andet alvorligt, men vi er rigtig kede af, at passagerne måtte vente så længe, oplyser DSB's pressevagt til Ekstra Bladet.

Hun tilføjer, at der vil være forsinkelser på 20-30 minutter, ind til det nu tomme IC4-tog er fjernet fra sporet.



Der var cirka 130 passagerer om bord på toget, der skulle fra København til Aarhus - men ikke nåede længere end til Odense. (Foto: Lars Lindskov)
Der var cirka 130 passagerer om bord på toget, der skulle fra København til Aarhus - men ikke nåede længere end til Odense. (Foto: Lars Lindskov)


1 af 2 (Foto: Lars Lindskov)
2 af 2 Efter mere end to timer i det fejlramte IC4-tog blev passagererne omsider evakueret til et andet tog. (Foto: Lars Lindskov)
0 kommentarer
Vis kommentarer