TV: Her sluger mudderskred ti biler

Voldsom nedbør i det østlige USA har forårsaget dybe jordfaldshuller og mudderskred flere steder.

De var der, og pludselig var de væk.

Et mudderskred i Baltimore sendte onsdag mindst ti parkerede biler næsten ti meter ned ad en skrænt lige for øjnene af forskrækkede indbyggere i den amerikanske by.

Se også: TV: Obama besøger amerikanske ofre for mudderskred

Bilerne skred, da en støttemur ikke længere kunne stå fast, efter at ekstreme mængder regn de seneste dage har haglet ned over byen.

Bilerne landede på et jernbanespor, der bruges af det Florida-baserede transportselskab CSX.

Sporet er nu lukket, og flere beboere i området er også blevet tvunget til at forlade deres hjem, indtil myndighederne har vurderet skadernes omfang.

Se også: TV: 28 dræbte efter vildt mudderskred

En nærliggende folkeskole er endvidere blevet lukket.

Ingen personer kom til skade under det voldsomme mudderskred.

0 kommentarer
Vis kommentarer