TV: Betjent mishandler politihund i fuld offentlighed

En borger var hurtig til at fange denne skræmmende video af en politibetjent, der pisker løs på sin egen hund

Det nyttede ikke noget at tilkalde politiet, da denne mishandling af en hund fandt sted i byen Hammond i USA.

Gerningsmanden var nemlig selv politimand, og hunden var betjentens egen tjenestehund.

En beboer i en nærliggende bygning var hurtig til at fange episoden på video.

Se også: Rørende genforening: Ventede otte dage på hjemløs ejer

Her ses det, hvordan en betjent fra Hammond Police Department blandt andet løfter sin hund fra jorden kun ved at hive i hundens halsbånd og pisker den flere gange med en hundesnor.

Episoden fandt sted ved højlys dag på en efter sigende trafikeret gade med flere andre politibetjente i nærheden.

Borgmester i Hammond, Tom McDermott, meddeler, at betjenten nu er sendt på orlov, og at hunden er taget fra ham.

Se også: TV: Politiet henretter hund for øjnene af ejer

- Enhver, der elsker hunde ligeså meget, som jeg gør, bliver altid bedrøvet og chokeret, når man hører om en hund, der er blevet mishandlet.

- Når man så finder ud af, at ens egen medarbejder har gjort det, er det endnu mere chokerende og foruroligende, siger borgmesteren.

0 kommentarer
Vis kommentarer