Dronningens nytårstale: Ikke et ord om selfies - eller Allan Simonsen

De svageste, Grønland og danske soldater i udlandet var blandt temaerne i dronningens nytårstale

Dronning Margrethe er kendt for sine venlige, men bestemte slag over fingrene til danskernes selvforståelse. I år pakket ind i et stort afsnit om den offentlige debat - og vores manglende evner til at lytte bedre på hinanden. (Arkivfoto: Per Folkver/Polfoto)
Dronning Margrethe er kendt for sine venlige, men bestemte slag over fingrene til danskernes selvforståelse. I år pakket ind i et stort afsnit om den offentlige debat - og vores manglende evner til at lytte bedre på hinanden. (Arkivfoto: Per Folkver/Polfoto)

DIN MENING: Hvad synes du om talen? Skriv din kommentar under artiklen

Nej, Dronning Margrethe tog hverken ordene 'selfie', 'Vild med dans' eller 'Facebook' i munden, da hun for kort tid siden holdt sin nytårstale.

Derimod var talen et 'blandingsfyrværkeri' af emner.

Her er de vigtigste:





DE SVAGESTE (Foto: Polfoto)
De syge, enlige og hjemløse var nogle af de første, der fik en hilsen i talen:

Det er ikke altid lige nemt at gøre alle tilpas. Heldigvis lykkes det ofte at løse problemerne i mindelighed. Men det kan også give alvorlige gnidninger, som kaster en skygge over familiefesten.

Der er dog dem, der gerne byttede deres egne problemer mod de bekymringer, jeg lige har beskrevet. De mennesker, der for alvor kan have det svært i højtiderne, er dem, der slet ikke har nogen familie at brydes med om den slags, eller som har en familie, hvor langt tungere problemer skygger for glæden.

Jeg vil gerne i aften sende mine varmeste nytårshilsener til alle, der kæmper med sygdom eller ensomhed, med misbrug eller hjemløshed.

Jeg sender også min hilsen til de mange, der bruger helligdagene på at hjælpe netop dem, der har det sværest. De har erfaret, hvor meget det giver én selv, når man glæder andre. Deres indsats er uundværlig, og de fortjener anerkendelse og en stor tak fra os alle.

Se også: Margrethes løftede pegefinger: Husk også din nabo





MANGFOLDIGHED (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)
Dronning Margrethe er kendt for sine venlige, men bestemte slag over fingrene til danskernes selvforståelse. I år pakket ind i et stort afsnit om den offentlige debat - og vores manglende evner til at lytte bedre på hinanden:

Danmark er et land med mange forskellige mennesker. Vi er unge eller gamle eller et sted midt i mellem. Nogle bor på landet, andre i byerne. Nogle har boet her altid, andre er kommet til. Men vi er en del af det samme samfund, og derfor deler vi vilkår i stort og småt, på godt og ondt. Vi må skelne mellem store og små bekymringer. Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land.

Og hvis vi husker på det, vil vi også forstå, at vi skal løse vore problemer ved at bøje os mod hinanden. Hvis det kun er den ene gren, der skal bøje sig, så risikerer den at knække.

Vi skal ikke lægge låg på diskussioner. Vi skal turde tage de debatter, der skal tages. Det kan være på arbejdspladsen, på skolen eller dér, hvor vi bor. Det er en god begyndelse. Næste skridt er, at vi også hører efter, hvad andre siger. Så får vi den diskussion, vi kan blive klogere af. Det kræver mod at gå ind i en debat – men også at vise storsind.

Se også: Nytårs-skandale: Dronningens tale lækket





JØDERNES FLUGT (Foto: Polfoto)
I 2013 var det 70 år siden, at danskerne hjalp næsten alle jøder i landet i sikkerhed fra tyskerne. Og den herodiske sejlads mellem Sjælland og Sverige fik flere ord med på vejen af dronningen, der mener, at vi kan lære noget om os selv ved at kigge på fortiden:

Vi går op i dagens problemer, både for os selv og for hele verden, men lad os alligevel for en stund vende blikket bagud. Lad os se på en tid, der virkelig var kritisk for vort land og vort samfund.

For 70 år siden måtte de danske jøder flygte netop under det jødiske nytår i oktober måned. Midt i nytårsfesten og de dage, som i øvrigt var ganske almindelige hverdage, måtte de bryde op og flygte over hals og hoved. Familier, børn og gamle befandt sig med ét midt i en voldsom krise. I små fiskerbåde måtte de flygte over Øresund skjult i fugtige og snævre lastrum og med dødsangsten som medrejsende. Det er oplevelser, som aldrig er blevet glemt og som gør et stærkt indtryk, også på alle os, der kun har fået dem fortalt. Men det er også en begivenhed, som vi kan huske på med stolthed og hvis minde er værd at holde i hævd. For da viste det danske samfund sin styrke, da mænd og kvinder fra alle samfundslag – forskellige som de var – spontant gav sig til at finde udveje, organisere flugtruter, sørge for mad og husly – uden tanke på egen sikkerhed.

Danskerne er også i dag forskellige. Vi har ikke alle rod i den samme religion eller kultur, men lige så lidt som for 70 år siden må forskelligheden stå i vejen for, at vi hjælper vore naboer og landsmænd – menneske til menneske.

Se også: Sådan holder Daisy jul i år





RO PÅ, GRØNLAND (Foto: JP)
Der er store interesser på spil i kampen om at få fingre i de store naturværdier i den grønlandske undergrund. Dronningen havde sat mange ord af til at tale om, hvordan vi alle har en fælles interesse i, at der træffes de rigtige rigtige beslutninger på Grønland:

Når isen smelter ved Grønland, åbner der sig nye muligheder for sejlads i farvande, som aldrig før har været tilgængelige. Samtidigt viser der sig nye muligheder for udnyttelse af landets rige ressourcer til gavn for både beskæftigelse og indtægter; men udviklingen medfører også et stort ansvar for alle, der bliver involveret. Det gælder såvel varetagelsen af sikkerheden til søs som hensynet til landets sårbare natur.

Det færøske samfund har allerede gennemlevet en del af den udvikling, som det grønlandske samfund nu står over for. Men ligesom Grønland er man til stadighed afhængig af naturens ressourcer og det internationale samfunds konjunkturer. Det er man fuldt ud bevidst om. Jeg er overbevist om, at Færøerne også fremover vil evne at udvise den sejhed og den opfindsomhed, som skal til for at navigere under de givne betingelser.

Vi mærker alle den stærkt øgede internationale opmærksomhed på hele det nordatlantiske område. Det vil stille både Grønland og Færøerne over for beslutninger af vidtrækkende betydning, og få konsekvenser for såvel det enkelte samfund som for rigsfællesskabet som helhed.





SÅREDE SOLDATER(Foto: Michael Kappeler/picture-alliance/dpa/AP)
Selv om Danmark er på vej ud af flere af vores internationale operationer, så sidder krigsindsatsen som et evigt minde i mange soldater. De fik følgende ord med fra regenten:

Også i år er der danske soldater og andre udsendte på farefulde poster rundt omkring i verden. Alle ønsker vi at se dem komme velbeholdne hjem igen. Jeg takker dem alle for deres indsats. Både Kronprinsen og Prins Joachim har besøgt dem, dels i Kosovo, dels i Afghanistan. De er, ligesom jeg selv, dybt imponeret af deres indsats. Selvom den danske tilstedeværelse vil blive gradvist mindre i 2014, betyder det ikke et afsluttet kapitel for alle. Nogle må leve videre med både fysiske og psykiske mén; dem må vi ikke glemme. Jeg ønsker hver enkelt, ude som hjemme, et godt nytår.

Se også: Frederik er Nordens Prins Dovenlars

DIN MENING: Hvad synes du om talen? Skriv din kommentar under artiklen

2 kommentarer
Vis kommentarer