Elever med psykiske problemer får nu hjælp

Alt for mange elever på landets erhvervs- og produktionsskoler kæmper med psykiske problemer. Det betyder, at mange ikke får gjort deres uddannelse færdig. Men nu skal det være slut, mener minister

Elever på landets produktions- og erhvervsskoler får nu et økonomisk løft for at sikre, at de ikke dropper ud af deres uddannelser. (Foto: Jens Dresling)
Elever på landets produktions- og erhvervsskoler får nu et økonomisk løft for at sikre, at de ikke dropper ud af deres uddannelser. (Foto: Jens Dresling)

Læs også: SOSU-elev: 'Jeg stortudede bagefter'

Alt for mange falder fra, før de bliver tjenere, sosu-assistenter eller murere på landets produktions- og erhvervsskoler.

Næste halvdelen, 48 procent, af eleverne får ikke gennemført deres uddannelse, viser tal fra 2012.

Og frafaldet skyldes ofte, at de unge har det svært psykisk og blandt andet lider af lavt selvværd, angst og depression. Det mener en række erhvervsskoler.

Men nu skal kurven knækkes, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S), der over en to-årig periode bruger 23 millioner på at hjælpe de unge og nedbringe frafaldet.

- Flere af eleverne kommer fra familier, hvor man ikke har tradition for at uddanne sig. Hvis de også slås med psykiske problemer, bliver det ikke nemmere. Derfor giver vi nu en hjælpende hånd til at få eleverne til at trives bedre og forebygge, at de udvikler psykiske lidelser, siger ministeren.

Syv forskellige elementer
I alt får 11 kommuner del i pengene.

Læs også: Sådan fjumrede studine for 69.000

De skal sætte gang i et undervisningsprogram med syv elementer, der skal fremme elevernes mentale sundhed.

Eleverne skal blandt andet have adgang til et online forum, hvor de kan chatte med andre unge, mens skolernes ansatte skal klædes på til at spotte de sårbare elever.

Projekterne starter dette forår og afsluttes i august 2016.

I Holbæk Kommune kommer pengene til at hjælpe elever på tre produktionsskoler og tre erhvervsskoler.

- Vi håber, vi kan hjælpe vores sårbare elever og forebygge, at andre får det svært. Forhåbentlig betyder det, at færre dropper ud af deres uddannelse, siger Helle Oldrup Jensen, sundhedskonsulent og projektleder i Holbæk Kommune.

'En gang akademisk fis'
Det er godt at sætte fokus på området, men pengene bliver brugt forkert, mener EEO, Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

Læs også: Sådan spotter du en kollega, der drikker

- Det lyder som noget akademisk fis. Det er bedre at bruge pengene på flere mentorordninger og mindre klasser. Den individuelle indsats er super vigtig, siger formand Morten Ryom.

Landsforeningen SIND er enig.

- Det er et fint initiativ, men det, som virker på det her område, er at få fat i den enkelte elev og lave et individuelt forløb. Og det rækker de her penge ikke til, siger formand Knud Kristensen.

Han peger på, at psykisk sygdom koster samfundet 55 milliarder kroner om året.

Det vigtigste er, at kommunernes erfaringer kan blive spredt. Det mener Landsforeningen Bedre Psykiatri.

- Når gode projekter, som det her, bliver sat i gang, ser vi ofte, at de ikke bliver fremtidssikret, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Minister: Bare rolig
Og de gode erfaringer vil blive ført videre, forsikrer ministeren.

Læs også: Så mange på kontanthjælp er psykisk syge

- Det er et krav til de kommuner, der får støtte, at de skal udbrede deres erfaringer, når projekterne stopper. Ved udvælgelsen af projekter har Sundhedsstyrelsen lagt vægt på, at kommunerne har beskrevet, om de har mulighed for at fortsætte indsatsen, skriver sundhedsminister Nick Hækkerup i en mail til Avisen.dk.

Til spørgsmålet om hvorvidt penge skal øremærkes til projektet i fremtiden, skriver ministeren:

- Hvis erfaringerne er positive, er det muligt, at undervisningsprogrammet skal udvides til flere skoler, og at der skal flere penge til, men det er alt for tidligt at sige noget om.

Læs også: Elever med psykiske problemer får nu hjælp

0 kommentarer
Vis kommentarer