Transkønnede Vibe: Det er en stor sejr

Vibe Grevsen, der oprindeligt er en mand, kalder den nye kønsskiftelov for en sejr

Vibe Grevsen er vokset op som dreng, men er i dag kvinde. Hun er glad for, at hun nu kan få et lige personnummer. (Foto fra Facebook)
Vibe Grevsen er vokset op som dreng, men er i dag kvinde. Hun er glad for, at hun nu kan få et lige personnummer. (Foto fra Facebook)

- Det er fantastisk. Da det blev klart for mig, at lovforslaget var blevet vedtaget, blev jeg meget berørt. Det er en stor sejr.

Sådan siger Vibe Grevsen, der er talsperson for de transkønnede i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LGTB).

Den sejr hun taler om er, at et flertal i Folketinget har besluttet at ændre loven om af Det Centrale Personregister. Det betyder, at transseksuelle kan få lov til at stå opgivet som det køn, de føler sig som - altså få et nyt CPR-nummer.

Også selv om de i virkeligheden slet ikke tilhører kønnet rent biologisk.

Nu må mænd føde børn

Så selvom en kvinde er født som mand, så kan hun godt få et lige personnummer i sit pas og omvendt.

Stor fordel
- Det er utvivlsomt et stor fordel for os fremadrettet. CPR-nummeret bliver brugt i rigtig mange sammenhænge. Når du ringer til skadestuen, når du får et valgkort, i en jobansøgning, og når du bruger et lånekort på biblioteket. Jeg har oplevet, at der er blevet stillet spørgsmål til, om jeg er den jeg er ved henvendelse til en skadestue, siger Vibe Grevsen, der sprang endeligt ud som kvinde som 27-årig, men som hele livet har vidst, at hun var en i den forkerte biologiske krop.

- Et køn er ellers svært at løbe fra. Hvorfor ikke bare stå ved det oprindelige køn også når det gælder CPR-nummeret?

- Nu er der flere forskellige aspekter af kønnet. Der er et biologisk køn, og så har alle mennesker en kønsidentitet. Og det er kønsidentiteten, der betyder mest for os. Hvad man så har inden under tøjet er en privat sag, medmindre der er tale om en intimrelation, siger Vibe Grevsen, der er 34 år.

'Brede kæber forvirrer i paskontrollen'

Vibe er hendes oprindelige mellemnavn, og hun vil ikke fortælle, hvad hun har heddet tidligere.

- Er det ikke en glidebane med alle disse hensyn til forskellige minoriteter. I er jo ikke særligt mange?

- Jamens samfundet udvikler sig hele tiden og også på det her område. Og der er sket meget, siden jeg var barn. Dengang kunne man heller ikke forestille sig, at homoseksuelle kunne adoptere eller blive gift. Samfundet udvikler sig hele tiden, og vi må følge med, siger hun.