Juhu: Vi må gerne vise Hollywood-stjernes bryster

Ekstra Bladet har fået rettens ord for, at et topløst billede af Penelope Cruz ikke var ulovligt

Ekstra Bladet gjorde ingenting galt, da et topløst billede af Penelope Cruz blev vist på hjemmesiden. (Foto: All Over)
Ekstra Bladet gjorde ingenting galt, da et topløst billede af Penelope Cruz blev vist på hjemmesiden. (Foto: All Over)
Følg Samfund

En celeber sag i Københavns Byret er torsdag blevet afsluttet.

Hollywood-skuespillerinden Penelope Cruz og hendes mand Javier Bardem havde lagt sag an mod Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.

De krævede en erstatning på 300.000 kroner, efter Ekstra Bladet havde bragt et topløst billede af Penelope Cruz til artiklen 'Se Penelope Cruz bade topløs'. Retten gav dog ikke kendisparret medhold i, at Ekstra Bladet havde gjort noget ulovligt.

- Den sag har lige fra starten af været grotesk. I Danmark anser vi det som noget helt normalt at gå topløs på stranden. Derfor har jeg været dybt forundret over sagen, for i Danmark har vi en opfattelse af, at nøgenhed ikke er noget man skal skjule, siger Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der også finder det tårnhøje erstatningskrav på 300.000 kroner helt absurd.

- Det er både helt ude af proportioner både på grund af det moralske og økonomiske. Derfor ville jeg havde været forundret, hvis byretten havde fundet frem til, at der skulle været sket en krænkelse.

Da Penelope Cruz anlagde sagen, valgte Poul Madsen at fjerne billedet fra hjemmesiden. Men det var af helt praktiske årsager.

- Min holdning til den slags er, at vi ikke gider alle mulige unødvendige sager med internationale stjerner, der har en anden holdning til sådanne ting. Men det var ikke fordi, at vi mente, at vi havde gjort noget forkert, fastslår chefredaktøren.

Mulig anke
Kendisparrets advokat forklarer overfor Jyllands Posten, hvorfor Cruz og Bardem havde lagt sag an mod Ekstra Bladet.

- De har brugt hendes navn til at skaffe sig besøgende til deres hjemmeside. Det er billeder af nogle private situationer, som er taget af en paparazzi. Det er billeder, som de har skredet ind overfor i forskellige lande, deriblandt Danmark, siger advokat John Kahlke til Jyllands-Posten.

Han vil ikke afvise, at sagen bliver anket til Landsretten.

- Det vil jeg første lige drøfte med deres spanske advokat, inden jeg giver udtryk for noget overfor en journalist, siger John Kahlke.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.