Redningshunden Gina er blevet befriet

Den tre-årige schæferhund, som ifølge hundeloven stod til aflivning, er blevet bragt ud af landet

Gina er her til aften blevet befriet fra den hundepension ved Næstved, hvor hun var blvet anbragt af politiet. (Foto: Fair Dog)
Gina er her til aften blevet befriet fra den hundepension ved Næstved, hvor hun var blvet anbragt af politiet. (Foto: Fair Dog)

Debatten om den kommende aflivning af redningshunden Gina har raset de seneste dage på de sociale medier - ikke bare i Danmark, men over hele verden. Men nu kan modstandere af aflivningen, der blandt andet også omfatter personer fra Argentina, Canada og Holland, ånde lettet op.

Gina er nemlig blevet befriet fra den hundepension nær Næstved, hvor hun var anbragt.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for Ekstra Bladet.

Se også: Kendt fra TV: Politi vil aflive redningshunden Gina

Ginas ejer, der ifølge eget udsagn har været igennem et følelsesmæssigt helvede de seneste par måneder, er lamslået, da Ekstra Bladet ringer til ham.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er chokeret. Hvad skal der nu ske med hende? siger Per Høiler.

Ekstra Bladet erfarer, at Gina nu befinder sig et skjult sted i Sverige.

Se også: Terapi-hunden Janki: Lad vær med at aflive Gina

4000 har underskrevet en protest rettet til Rigspolitiet, der for tiden behandler en klage over afgørelsen fra begyndelsen af maj om, at Gina skulle aflives.

Dødsdommen er konsekvensen af en episode, hvor Gina, der normalt arbejder som redningshund i Beredskabsstyrelsen og er en af de få hunde, som er godkendt til at kunne deltage i internationale redningsaktioner, blev sur på en yorkshire terrier, der ifølge Ginas ejer havde opført sig pågående og irriterende over for hende i over to år. Det endte med fire sting til den lille hund – og en dødsdom til Gina.

Se også: Fik hund tilbage fra politi: Udmagret og med klamt sår

Per Høiler, som fortæller Ekstra Bladet, at der i hans optik er tale om en meget uheldig episode, er dog langt fra gal på yorkshire terrieren, selvom den i længere tid har generet hans hund.

- Det er hundeloven, der er ulækker. Der sidder bare en jurist og ser på sagen, og har der været syning med sting, så er det lig med aflivning uanset hvad, siger han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med ejeren af hundepensionen, der ikke har nogen kommentarer til sagen.

Se også: Retssager om hunde sætter hundelov på pause

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen