Køb nazi-knaldhytte: 70 værelser med søkig

Et ganske særligt hus er til salg lige uden for Berlin - nemlig den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels gigant-villa

(Foto: All Over Press/AP).
(Foto: All Over Press/AP).

70 værelser, søkig og en attraktiv lige udenfor metropolen Berlin.

Det lyder jo alt sammen meget godt, der er bare én lille hage, der har gjort, at huset har stået tomt i de sidste tyve år.



Under Anden Verdenskrig brugte den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels nemlig villaen som kærlighedsrede, skriver britiske The Telegraph.

Talrige affærer med skuespillerinder og andre kendisser fandt sted i naturskønne omgivelser ved søen Bogensee.

Koster millioner

Siden genforeningen af Tyskland har huset været til salg, men husets forhistorie har skræmt alle potentielle købere væk.

Huset har derfor kostet dets ejere - byrådet i Berlin - millioner af kroner i vedligeholdelse, men en talsmand fortæller, at de heller ikke bare kan sælge til hvem som helst.



- Husets specielle fortid gør, at vi bliver nødt til at undersøge potentielle køberes baggrund, siger talsmanden til The Telegraph.

De frygter, at nynazister vil prøve at købe huset.

Det fremgår ikke, hvad prisen på den mondæne villa skal være.

Bevar kernefamilien

Jospeh Goebbels forblev sammen med konen Magda på trods af de mange affærer, men det var mere på grund af kærlighed til nazipartiet end til konen.

Hitler beordrede nemlig ministeren til at stoppe med sine sidespring, da ville ikke se godt ud, hvis selve modellen på den nazistiske kernefamilie blev ødelagt.



Det var især affæren med den tjekkiske skuespillerinde, der var ved at koste Goebbels ægteskabet. (Foto: All Over Press).
Det var især affæren med den tjekkiske skuespillerinde, der var ved at koste Goebbels ægteskabet. (Foto: All Over Press).




Den jødiske organisation Simon Wiesenthal Centret udgiver hvert år en liste over de mest eftersøgte nazi-forbrydere. Nummer syv på listen er danskfødte Søren Kam. (Grafik: Søren Larsen Pedersen) Samfund Verdens mest eftersøgte nazi-forbrydere

I 1945 begik Goebbels selvmord sammen med konen Magda efter at de havde taget livet af deres seks børn i Hitlers førerbunker.

0 kommentarer
Vis kommentarer