Næste uge har du TO chancer for sommer - resten af dagene bliver noget møg

Hvis nu vil ud at nyde det gode vejr i næste uge, skal du nok overveje at tage fri tirsdag eller onsdag

Der bliver godt vejr på tirsdag og onsdag, mens du nok skal tage paraplyen med, hvis du skal ud resten af dagene. (Foto: Rumle Skafte & Rasmus Flindt Pedersen)
Der bliver godt vejr på tirsdag og onsdag, mens du nok skal tage paraplyen med, hvis du skal ud resten af dagene. (Foto: Rumle Skafte & Rasmus Flindt Pedersen)

Der er ikke mange chancer for strandture og vaffelis i ugen, der kommer. Vejret bliver nemlig en blandet landhandel med ustadigt vejr og masser af regn og tordenbyger.

Ugen starter vejrmæssigt skidt mandag, hvor der kommer en del regn, og hvor der kan opstå nogle tordenbyger særligt i det jyske. Men så kan man godt pakke badehåndklædet og strandspillet

- Tirsdag og onsdag kommer der masser af sol og ikke ret mange skyer. Vi forventer, at temperaturene kommer til at ligge på mellem 18 og 23 grader og med lidt held kan vi få op til 25 grader, siger vagthavende meterolog på Vejrtjenesten Lars Henriksen.

Men herefter går det kraftigt ned ad bakke.

- Torsdag kommer der en masse skyer i det meste af landet, hvor der er risiko for regn. Og så skruer vi kraftigt ned for tempaturen, som ligger mellem 15 og 20 grader. Det bliver blæsende med jævn til hård vind fra nord og nordvest, fortæller den vagthavende meterolog og fortsætter.

- Torsdag er en overgang til fredag og lørdag, der ser meget ustadige ud. Her får vi temperaturer på cirka 15 grader, og det bliver meget blæsende. Der kommer også en del byger fra fredag og frem.

- Så det bliver en kold Sankt Hans Aften?

- Lige nu lader det i hvert fald til at blive blæsende, ligesom der er mulighed for byger, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer