Goldman-ansat raser over millionbonus: Havde lovet mor noget mere

En tidligere ansat har trukket Goldman Sachs i retten, fordi han fik en alt for lille bonus på kun 45 mio. kr.

En tidligere trader i banken, Deep Salem, har hevet den amerikanske storbank i retten af den simple grund, at hans bonus i 2010 var alt for lille. (Foto: Richard Drew/AP)
En tidligere trader i banken, Deep Salem, har hevet den amerikanske storbank i retten af den simple grund, at hans bonus i 2010 var alt for lille. (Foto: Richard Drew/AP)

Herhjemme giver det ofte anledning til en vis forargelse, når ansatte især i den finansielle sektor kan score millioner i bonus.

Ofte er de danske betalinger dog peanuts i forhold til, hvad man i den amerikanske bankverden betaler i bonus til sine ansatte.

Især DONG-ejeren Goldman Sachs har flere gange været i søgelyset på grund af sine heftige bonusprogrammer, og nu er banken endnu engang havnet på alverdens forsider netop af den grund.

Danske Bank sender millioner i skattely

En tidligere trader i banken, Deep Salem, har nemlig hevet den amerikanske storbank i retten af den simple grund, at hans bonus i 2010 var alt for lille.

Deep Salem fik nemlig kun udbetalt sølle 45 mio. kr. i bonus. Og det var langt mindre end både han selv, og ikke mindst hans mor, havde forventet, skriver Bloomberg.

Året før havde 35-årige Deeb Salem nemlig scoret en bonus på 82 mio. kr. og han havde sat næsen op efter, at han året efter ville få en bonuscheck i samme størrelsesorden.

Det havde han blandt andet lovet sin mor, der boede hos ham dengang. At Deep Salem var så skråsikkert skyldes ham selv, at en direktør i Goldman Sachs under et cocktailparty havde sagt, at Salem var et 'røverkøb' for 15 mio. dollar om året.

Brutal børshaj scorer kassen på Danske Bank

I 2009 var Salem qua sin bonus bedre lønnet end den øverste direktør i Goldman Sachs Lloyd C. Blankfein, og han hævder selv, at netop løftet om en stor bonus var med til at fastholde ham i Goldman et år mere, indtil en hedgefond tilbød ham en endnu større bonus.

Sagen kører netop nu i retten i USA. Goldman Sachs betegner selv anklagerne som latterlige.

Netop de enorme bonus-ordninger i Goldman Sachs, og bankens generelle ry var noget af det, der fik både almindelige danskere og mange politikere til at protestere, da den amerikanske bank i foråret købte en stor aktiepost i statsejede DONG.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter