Fik 24 12-taller - og startede million-forretning

Superstudenten Jonas havde knap forladt gymnasiet, før han omsatte for en million

20-årige Jonas Byskov bruger ikke sit tårnhøje karaktergennemsnit til ret meget. (Privatfoto)
20-årige Jonas Byskov bruger ikke sit tårnhøje karaktergennemsnit til ret meget. (Privatfoto)

Uanset hvad de videregående uddannelser kræver i karaktergennemsnit, er der ingen af dem, der kunne nægte Jonas Byskov adgang. På den 20-åriges eksamensbevis, som blev opnået i 2013 på HHX i Silkeborg, er der nemlig hele 24 12-taller, hvilket giver ham et snit på 12,3. Men i stedet for at tage en videregående uddannelse åbnede han i stedet sin egen møbelbutik.

- Vi gik i luften i september og i maj måned omsatte jeg for en million, siger Jonas Byskov til Ekstra Bladet.

De fine karakterer har ikke haft den store betydning for den 20-årige superstudent, fordi han er selvstændig. Men de har alligevel gjort en forskel, forklarer han.

- Nu er det ikke fordi, jeg går rundt og nævner, at jeg fik høje karakterer på HHX. Men det er da klart, at når du får de karakterer, så kan folk også mærke, at man ved, hvad man snakker om. Det er arbejdet bagved, som vægtes højere, siger han.

Se også: Rasmus jagter supergennemsnit

Jonas' forældre, der begge har en gymnasiel uddannelse, er stolte over hans høje karakterer. De har på intet tidspunkt presset den unge iværksætter, understreger han.

- Ikke rigtigt, men de synes da, det var flot. Men jeg har altid været rimelig skarp. Det er mine egne krav til mig selv, der har gjort, at jeg har fået høje karakterer.

- Er du en stræber?

- Ja, jeg skal helst vinde.

Ikke det samme som 13
Ekstra Bladet har i løbet af de seneste dage berettet om flere nye danske superelever. Blandt andet Rasmus Hummeluhr Dammeyer fra Vejen Gymnasium, der indtil nu har fået 29 12-taller i sin studentereksamen. Også Rasmus' klassekammerat, 18-årige Maja Friis, har høstet 28 12-taller.

- Der er efterhånden mange historier om nye superstudenter, der får tårnhøje karaterer. Er der gået inflation i 12-tallerne?

- Uden tvivl. Det er helt klart min opfattelse af det. Hvis du kommer ud med et 12-tal i dag, er det slet ikke det samme som et 13-tal på den gamle skala. 12-taller er ikke så specielle i dag. Det er min fornemmelse, at der bliver lavet rigtig mange 12-taller i dag, siger den 20-årige superstudent.

Se også: Endnu en klog elev i klassen: Så mange 12-taller har Maja fået

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere